Debat: Bankkrak, ja. Konsekvenser, nej da!

Foreløbig er ikke én eneste af de ansvarlige bag krakket i Roskilde Bank stillet til ansvar. Hvad skal det have af konsekvenser, at man som ledelse og bestyrelse kører en bank fuldstændig i sænk?

Roskilde Banks tidligere adm. direktør Niels Valentin Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Skal det medføre en straf – udover de mistede taburetter – at man har haft en lånebog mere risikofyldt end at svømme rundt i hajfyldt farvand med 500 gram hakket oksekød i badebukserne?

Og hvad skal prisen være for, at man har presset et kobbel af sultne bankrådgivere til at sælge bankens egne aktier, når kunderne bad om et råd til, hvordan de skulle placere formuen eller pensionen?

Foreløbig har det ikke haft konsekvenser for de ansvarlige i Roskilde Bank, at de gennem en årrække handlede dybt uansvarligt og i nogle tilfælde med formodentlig har plejet egne privatøkonomiske interesser fremfor at tænke på kunderne og aktionærerne i banken.

I dagens udgave af Berlingske Business rettes der kritik af, at der foreløbig ikke er truffet beslutning om, hvorvidt de ansvarlige for krakket i Roskilde Bank skal stilles til ansvar eller ej. Hos den nye formand, den erfarne bankmand Henning Kruse Pedersen, er holdningen den, at man ikke har travlt i forhold til at stille folk til ansvar, han afventer den advokatundersøgelse, der foreligger til august.

Hvad mener du?

Er det fornuftigt at tage sig god tid for at komme til bunds i tingene – eller skyldtes de manglende handlinger en tøven fra samfundets side i forhold til at straffe de ansvarlige?

Skriv din mening her