Det har helt ufrivilligt fået større aktualitet end nogensinde før, at hele Danmark i oktober holder cybersikkerhedsmåned, som skal skærpe alles opmærksomhed mod de farer, som kan ramme os udefra.

Hackerangreb koster mindst 200.000 kroner om dagen, hvis en stor, dansk virksomhed bliver ramt og må lukke it-systemerne ned, mens de daglige omkostninger for små virksomheder ligger omkring 47.000 kroner pr. dag, viser en rapport fra TDC Erhverv, som overvåger den digitale trafik for over halvdelen af de danske virksomheder døgnet rundt.