De uopklarede Bagger-mysterier

Stein Bagger blev i juni idømt syv års fængsel, og dermed blev det første kapitel i sagen lukket. Mandag starter andet kapitel, når Baggers svenske kumpan Mikael Ljungman fremstilles for en dansk dommer, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål i sagen. Business.dk har samlet de løse ender i IT Factory-fupnummeret.

Jens Veggerby Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Michael Jensen
Flere sigtelser
Bagmandspolitiet vil ikke udelukke, at der kan dukke andre sigtelser op i kølvandet af sagen. »Der ligger et par andre sager i vindueskarmen, som vi kigger på ved lejlighed. Men lige nu er der først og fremmest Mikael Ljungman, som det drejer sig om,« siger anklager Per Justesen. Han ønsker ikke at uddybe præcis hvilke andre personer det drejer sig om. Det kan dreje sig om tidligere økonomidirektør Jeanette Lorenzen, der har indrømmet at have misinformeret bestyrelsen, men det kan også dreje sig om den tidligere cykelrytter Jens Veggerby, der har smuglet penge for Bagger. Tidligere bestyrelsesformand Asger Jensby kan også være i skudlinjen.