De store banker giver baghjul til lokalbanker

Mens landets største banker rejste sig og øgede indtjeningen kraftigt i 2013, hænger de små banker fast i dyndet. Og det er Finanstilsynets overhund, Ulrik Nødgaard, meget opmærksom på. Dog er der ikke udsigt til ny klapjagt på mindre banker og sparekasser.

Claus E. Petersen er både er direktør i Den Jyske Sparekasse og formand for Lokale Pengeinstitutter. Han erkender, at der er kunder, der er så store, at de små pengeinstitutter simpelthen ikke kan matche dem i forhold til kundernes behov. Til gengæld mener han, at de mindre pengeinstitutter har en styrke i den personlige betjening, og at den vil give pengeinstitutterne kunder. Foto: PR-foto Fold sammen
Læs mere
Der tegner sig et klart billede af et bankernes A- og B-hold med lokalbankerne på det tabende hold. Som helhed har banksektoren næsten fordoblet indtjeningen i 2013 i forhold til året før med et samlet resultat før skat på 17 mia. kr. mod ni mia. kr. i 2012. Men den positive udvikling i bankernes regnskaber dækker over en opdelt branche.

Mens de store banker har pæne overskud, kæmper de mindre pengeinstitutter med store nedskrivninger, og det kan ses på resultaterne, hvilket Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, gjorde opmærksom på i sin tale ved Lokale Pengeinstitutters årsmøde i Aalborg torsdag.

»Der er imidlertid stor spredning mellem institutterne, og her gælder det særligt, at de mindre institutter på næsten alle områder klarer sig dårligere end de store institutter i Gruppe 1 (red.). De mindre institutters samlede resultat før skat er således cirka et rundt nul. De store institutter har også væsentligt mindre nedskrivninger end resten af sektoren,« sagde Ulrik Nødgaard.

Eksempelvis har de største banker blot nedskrevet, hvad der svarer til 0,15 procent af deres samlede udlån og garantier, mens resten af sektoren har nedskrevet knap 1 procent af deres samlede udlån og garantier. De store banker har i samtlige kvartaler siden finanskrisen ligget langt under den øvrige sektors nedskrivninger, lyder det fra Finanstilsynet.

Forskellen på små og store banker

Ulrik Nødgaard påpeger, at mange af de store virksomheder er kunder i de store banker og derfor klarer sig bedre, men han mener også, at de små banker har løbet alt for store risici, som viste sig at være dårlige satsninger.

»Der er et element af, at de største virksomheder i Danmark, f.eks. Novo, ligger hos de store banker, men der er også et element af, at når man som mindre lokalt pengeinstitut engagerer sig heftigt på erhvervseksponering, har man måske bare været for ukritisk i forhold til, hvilke vilkår man tog erhvervskunder ind på,« siger Ulrik Nødgaard.Claus E. Petersen, der både er direktør i Den Jyske Sparekasse og formand for Lokale Pengeinstitutter, bekræfter, at det især skyldes, at de store banker også har meget store kunder, som ikke har givet bankerne tab under krisen.

»Alle C20-selskaberne og mange af de store virksomheder, som er kunder i de store banker, udgør en meget stor procentdel af de store bankers samlede udlån. Og de har ikke givet nogen som helst former for problemer. Det gælder også statslige virksomheder, kommuner, regioner osv., der overvejende er kunder i de store banker,« siger Claus E. Petersen og fortsætter:

»Det vil sige, at de store banker begynder med at have en meget stor buffer, som ingen problemer giver. Hvis man tog den væk og så sammenlignede to landmænd, to små industrikunder eller to håndværksmestre i en stor og en lille bank, så ville forskellen på nedskrivningerne være noget mindre.«

Påvirkningen på bankernes bøger

Nationalbankdirektør Lars Rohde var også gæstetaler ved årsmødet, og han påpegede i sit indlæg, at det generelt går bedre i Danmark. Men i de mindre lokale pengeinstitutter har man dog fortsat udfordringer:

»De lokale institutter er overrepræsenterede blandt bankerne, der har for lav egenkapitalforrentning og høje omkostninger,« lød det fra Lars Rohde, der oplyste om de store regionale forskelle i primært kreditkvaliteten på realkreditten, hvor det er tydeligt, at Sjælland uden Københavns-området og Nordsjælland er hårdt ramt af faldende boligpriser – det påvirker også bankernes bøger.

»Det bliver ikke lettere at drive bank fremover, og det er ikke godt med eventyr uden for det lokale instituts opland,« lød det fra Lars Rohde, som advarede om, at fremtidig vækst for bankerne ikke sker på bekostning af kreditkvaliteten, som det var tilfældet op til finanskrisen.

Lars Rohde påpegede også, at bankerne generelt har højere lønomkostninger end det øvrige erhvervsliv bl.a. pga. højere uddannelse og geografi, men det kan være, at man fremover vil se den udvikling være mindre signifikant:

»Der kan komme et nedadgående pres på lønnen. Det er en vigtig ledelsesopgave at skabe sammenhæng mellem medarbejdernes lønniveau og deres betydning for virksomheden på det finansielle område.«

Mindre pengeinstitutters styrke

Også på landbrugssiden mener Lars Rohde, at det er nødvendigt med større indgreb for at få sektoren på ret køl. Der er stadig ikke sammenhæng mellem jordpriser og indtjeningen i sektoren, ligesom det er vigtigt at finde alternative løsninger for at gennemføre generationsskift hos landbruget, hvor bankerne har tendens til at løbe for stor en risiko.

Til gengæld er der ikke umiddelbart udsigt til en ny, hård regulering for de mindre banker, som netop har klaget over, at det er svært at overleve under Finanstilsynets strenge regelregime:»De store linjer er jo lagt ud nu. De fremtidige kapitalregler rammer de store banker mere end de små, så billedet er ikke så entydigt i forhold til, hvor kravene rammer. Vi skærper rammerne for, hvor store engagementer man må tage ind. Det går hånd i hånd med de tal, vi har præsenteret i dag på erhvervsområdet, hvor man har haft meget store tab,« siger Ulrik Nødgaard.Claus E. Petersen erkender, at der er kunder, der er så store, at de små pengeinstitutter simpelthen ikke kan matche dem i forhold til kundernes behov. Til gengæld mener Claus E. Petersen, at de mindre pengeinstitutter har en styrke i den personlige betjening, og at den vil give pengeinstitutterne kunder.

»Når man ser på den kundetilgang, vi samlet set har haft på ca. 100.000 kunder på et år, så er det jo kunder, som i meget høj grad har valgt personlig betjening i nærheden af, hvor de bor. Og så nok i mindre grad priskonkurrencen. Jeg tror, at den personlige betjening har været afgørende for rigtig mange i deres valg. Her i denne verden, hvor nogle tror, at alt bliver digitaliseret, er vi en bekræftelse på, at der faktisk er nogle, der sætter pris på det, vi tilbyder,« siger Claus E. Petersen.