De stod forrest i rækken til at skrotte ECCO – nu vender kendt sportskæde på en tallerken. Direktør er tavs

ECCO er blevet skældt hæder og ære fra efter beslutningen om at fortsætte sine russiske aktiviteter. Nu har flere store forhandlere genoptaget salget og samarbejdet med den udskældte danske skovirksomhed.

ECCOs butik i Købmagergade i København er tidligere blevet udsat for hærværk. Katrine Mengel

Den danske skogigant ECCO har været i strid modvind for at opretholde driften i selskabets 250 russiske forretninger. Og ikke mindst for at markedsføre sig over for russiske forbrugere, som om intet er hændt.

Det fik sidste år en række forhandlere til at kappe båndet til skogiganten efter Ruslands invasion af Ukraine.