De måske egnede humanister

Foto: Søren Bidstrup. ARKIVFOTO.
Læs mere
Fold sammen

De fleste unge får i dag en studentereksamen. Og mange ryger videre til universiteterne. Den studentereksamen, de får, er ikke så meget værd som i gamle dage. Onde tunger siger, at gymnasiet er blevet en varmestue for SU-modtagere. Men det er trods alt nok at gå for vidt. Måske kan gymnasiasterne noget andet end vi, der gik i gymnasiet i 60erne, hvor man stadig lærte latin.

Desværre læser flertallet humanistiske fag eller samfundsvidenskab, når de kommer på universitetet. Hard skills, som man kræver på studier, der indeholder krav om kundskaber i fysik, kemi og matematik, er knap så populære. Så hellere studier, hvor man kan snakke sig ud af problemerne.

Det er dog ikke noget specifikt dansk fænomen. Vi oplever det i hele Europa. Det udarter sig til et problem, fordi der er et voksende misforhold mellem virksomhedernes behov og den arbejdskraft, de videregående uddannelser stiller til rådighed. Der er alt for mange humanister og samfundsvidenskabsfolk – alt for få med tekniske kvalifikationer.

Det forsøger man så at løse ved at indføre en hel del »business light«-fag på de ufatteligt mange forskellige og for de fleste erhvervsfolks vedkommende svært gennemskuelige akademiske uddannelser, der udbydes på danske universiteter. Ikke et ondt ord om det, for vi skal jo have de mange kandidater i arbejde. Her hjælper det at blive introduceret til businessfag.

Det, som kandidaterne kan tilbyde virksomhederne, er ikke så meget viden. For de har ikke nødvendigvis den viden, virksomhederne har brug for. De kan derimod tilbyde en akademisk metode til at indsamle viden og systematisere den. Det lærer de trods alt i et vist omfang selv på de »letteste« humanistiske studier.

At kandidaterne, når de kommer ud, kan gøre gavn, viser et projekt »videnmedarbejdere«, som har kørt på RUC. Studerende fra RUC har hjulpet små virksomheder på Sjælland med konceptudvikling som led i opgaveløsninger.

Evalueringsrapporten viser, at begge parter er tilfredse, og at der er perspektiv i samarbejdet. Godt for det, når det nu foreløbig ikke kan være anderledes med de unges studievalg.

Vi har set i bl.a. IT-branchen, at det i et vist omfang er lykkedes at omskole »humanister« og samfunds- videnskabelige kandidater til programmører og virksomhedsmedarbejdere.

Vi ser også, at humanister i stigende grad får job i den private sektor. Især inden for kommunikation og HR.

Desværre misbruges denne kendsgerning til at argumentere for, at de unges studievalg ikke behøver være mere erhvervsrettet, end det er i dag. De skal jo nok få job alligevel.

Gid det var så enkelt. Det er det ikke.

Det er for det første en stor belastning for virksomhederne at skulle bruge ressourcer på at uddannne unge humanister i virksomhedsdrift. Hvis de havde en forretningsmæssigt relevant viden i forvejen, ville de hurtigere kunne tjene deres løn ind.

For det andet kan man ikke erstatte hard skills med bløde skills.

Det er for det tredje svært at trække udlændinge med hard skills til Danmark. De kommer ofte fra Asien, men vil hellere arbejde i USA eller England, hvor skatten er lavere.

Vi må trøste os med, at den stigende erhvervsinteresse blandt de studerende hen ad vejen fører til en ny kultur, hvor job i det private erhvervsliv og i små virksomheder bliver så eftertragtede, at de unge tilpasser deres studievalg derefter.

Der er lang vej endnu, men der er trods alt tegn på, at det er i den retning, det går.