De kommende uger vil et Roskilde light løbe af stablen: Her er direktørens tanker om fremtidens Roskilde Festival

Roskilde Festival holder de kommende uger en række zoneopdelte koncerter i stedet for festivalen, som vi kender den. Men hvor efterlader den nye coronavirkelighed fremtidens festivaler? Kommer vi nogensinde til at kunne samles 100.000 mennesker igen? Det giver festivalens administrerende direktør, Signe Lopdrup, her sine bud på.

Signe Lopdrup har siden 2012 været administrerende direktør for Roskilde Festival. Fra torsdag afholder festivalen en række koncerter, som har fået navnet Summer Days. Mathias Svold

Midt på Dyrskuepladsen i Roskilde skyder den velkendte orange farve op mellem træerne.

Det samme gør en scene, fadølsanlæg og farvestrålende graffitimalede vægge.