De kan ikke længere se ud af vinduerne på Danmarks største havn: Nu er spørgsmålet, om dine julegaver er i fare

Et enormt pres på de globale forsyningskæder fører i øjeblikket til forsinkelser på en lang række varer verden over. I Danmarks største havn har man netop fået tilladelse til at stable flere containere ovenpå hinanden for at håndtere situationen. Udsigterne til bedring er lange, og spørgsmålet er nu, om årets julegaver når frem til butikkerne i tide.

Aarhus Havns containerterminal i marts. I dag er havnen fuldstændig proppet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Udsigten fra kontorlokalerne på Danmarks største havn i Aarhus er væk.

Når de ansatte kigger ud af vinduerne, stirrer de ind i en mur af containere – og nu bliver muren endnu højere.

Aarhus Havn har nemlig fået tilladelse af kommunen til at stable syv containere ovenpå hinanden i stedet de normale fem. Det svarer til en 20 meter høj mur af containere, som lige nu bliver stablet på hver en bar plet på havnen, der er terminal for 65 procent af Danmarks import og eksport af containere.

Det er en direkte konsekvens af det massive pres, der i øjeblikket er på forsyningskæder verden over. Berlingske har tirsdag beskrevet, hvordan amerikanere har svært ved at få sirup til deres Starbucks-kaffe, og københavnere må vente længe på at kunne købe cykler. Havnene er overfyldte, kapaciteten i containerrederierne er under pres, og detailkæder må affinde sig med, at deres varer bliver leveret med forsinkelse.

På Danmarks største havn er der særdeles travlt. I årets første seks måneder er 356.000 containere blevet håndteret, hvilket er en stigning på 21 procent sammenlignet med samme periode 2020. Derfor kniber det med pladsen for både de indgående og udgående containere.

»Det er en enorm vækst, og det har jo nogle følgevirkninger for de omkringliggende erhverv med øget transport og tilsvarende vækst i andre associerede brancher. Det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel på skibe og containere på verdensmarkedet, og lige nu er alt, hvad der kan sejle, på vandet,« siger Thomas Haber Borch, der er administrerende direktør i Aarhus Havn.

Han tør endnu ikke give sit bud på, om det er en ketchupeffekt fra coronakrisen eller nye digitale forbrugsmønstre, som har ført til den stigende efterspørgsel. Faktum er, at der er travlt, og at travlheden fører til forsinkelser.

»Der er jo en begrænsning på kapaciteten på søvejene, men jeg tror også, at der er steder i produktionen, der ikke kan følge med. Når der er sådan en vækst, så vil containerne automatisk stå i længere tid både ind og ud af havnen. Jeg mener ikke, at vores flow er trægt, men mængderne er simpelthen bare større end normalt,« siger han.

En række uheldige sammenfald

De større og større stakke af containere betyder også, at tingene tager længere tid. Jo højere man skal op for at finde den container, man skal bruge, jo længere tid tager det. Og selvom solen lige nu skinner, og sommeren er over os, så er det snart den tid på året, hvor varerne til årets julehandel og Black Friday bliver leveret.

»Det helt store spørgsmål er, hvordan det hele løser sig. Importen af varer til julehandlen kommer snart, og så må vi se, om verdensmarkedet kan følge med, og vi opretholder den enorme vækst,« siger Thomas Haber Borch.

Lars Jensen er shippingekspert og har fulgt industrien gennem 20 år. Han er stifter og direktør i Vespucci Maritime, der tidligere hed SeaIntelligence Consulting, som blandt andet rådgiver og analyserer shippingindustrien.

Han forklarer, at situationen lige nu bunder i en række hændelser det seneste år. Dels coronakrisen, hvor de langsigtede dominoeffekter allerede begyndte at vise sig i slutningen af sidste år.

»Der kom rod i sejlplanerne for skibene og dermed rod i, hvor containerne var henne. Og så kom der et ekstraordinært boom af varer særligt til USA, som skabte yderligere problemer,« siger Lars Jensen.

Og så var der også blokaden af Suezkanalen, hvor det 400 meter lange containerskib »Ever Given« i marts sad fast i seks dage, mens den seneste udfordring i shippingbranchen var en månedlang nedlukning af en af Kinas største havne i forbindelse med et coronaudbrud.

»Alle de problemer, vi ser i forsyningskæderne lige nu, er noget, der har været i gang i et stykke tid, og det vil nok også fortsætte noget tid endnu. Lige nu er vilkårene, at langt de fleste containere er forsinkede, men størstedelen af dem bliver fortsat afsendt. Mange skibe holder stille og venter på at komme i havn, og så længe de bare holder og venter, er der ikke skibe nok,« siger han.

Julehandlen kan blive presset

Han understreger, at det ikke er, fordi størstedelen af verdenshandlen er gået i stå. Men den manglende plads rundtomkring fører til forsinkelser, og det kan tage adskillige måneder, inden det bliver løst.

»I bedste fald kan man være meget optimistisk og håbe, at tingene er tilbage ved det normale omkring november eller december. Men da er det også for sent i forhold til julehandlen. I værste fald kommer der flere coronaudbrud i eksempelvis Kina, som lukker nogle af de store havne ned igen. Så vil det vare lang tid ind i 2022,« siger Lars Jensen.

Han mener ikke, at forsinkelserne skyldes øget efterspørgsel. Det er primært et spørgsmål om at kunne komme til i havnene, som er ramt af dominoeffekten fra de mange hændelser.

»Det er en midlertidig situation, selvom seks til 12 måneder måske ikke føles midlertidig. Selvom det er flere måneder siden, at Suezkanalen åbnede igen, så skal man tænke på, at alle de skibe, der lå og ventede på at komme igennem, kom frem til havnene på samme tid fremfor i løbet af ugen, som det normalt er. Så blev havnene fyldt op, og når de først er fyldt, så er det svært at gøre noget hurtigt,« siger han.