De har gjort bryggeriernes rester til en forretning: »Grundlæggende er vi tvunget til at tænke alting anderledes«

Mange virksomheder gennemgår i disse år en stor transformation for at leve op til erhvervslivets nye succeskriterier. Men i det danske iværksættermiljø er der mulighed for at tænke alt anderledes fra start – eksempelvis ved at omdanne mask fra ølbrygning til nye fødevarer.

Agrain fremstiller mel, chips, granola og kiks ud af mask fra ølbrygning. De to stiftere, Aviaja Riemann-Andersen, som er administrerende direktør, og Karin Beukel, vil gøre en forskel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At tage restproduktet mask fra ølbrygning, vride det, tørre det og male det er ikke kun opskriften på en ny type mel.

Det er potentielt også vejen til et nyt iværksættereventyr.

Og så er det formlen bag en tankegang i dansk erhvervsliv, der kan danne grobund for spirende forretninger og bedre udnyttelse af ressourcerne.

Det er præcis det, iværksætterne Aviaja Riemann-Andersen og Karin Beukel har kastet sig ud i med virksomheden Agrain.

»Grundlæggende er vi tvunget til at tænke alting anderledes,« siger administrerende direktør Aviaja Riemann-Andersen.

»For vi nærmer os en knaphed på nogle ressourcer. Og nogle steder mangler der decideret ressourcer. Vi overlever ikke uden mad, så vi er nødt til at opfinde nye måder at arbejde med fødevarer på globalt.«

Ølbrygning er en af verdens største fødevareindustrier. I stort set alle lande fra nord til syd og øst til vest brygges der øl på en base af korn, som efterfølgende smides ud, når den gyldne væske tappes.

Sukkerstofferne fra kornet er væk, men det er næringen, fibrene og proteinerne ikke. Det faktum vidste Karin Beukel, som har forsket i det på Københavns Universitet, og netop derfor satte de to iværksættere sig for at udvikle en ny metode til genanvendelse af masken, så den bruges igen til mel, der kan bruges i for eksempel brød, chips, granola og kiks.

Agrain bruger det korn, der er brugt i ølbrygning, én gang til. Fold sammen
Læs mere
Foto: niels ahlmann olesen.

Fænomenet kendes som upcycling og er blevet en central tankegang i iværksættermiljøet, hvor der kan laves forretninger ved at optimere og udnytte ressourcer til eksempelvis nye madvarer eller andre produkter.

I artikel- og podcastserien »Succeskriteriet« sætter Berlingske fokus på de nye parametre, erhvervslivet vurderes på. Det er ikke længere nok kun at skabe vækst og arbejdspladser. I dag måles virksomhederne også på parametre som bæredygtighed, ligestilling, et sundt arbejdsmiljø og meget andet.

Det samme gælder iværksættere. Men i modsætning til etablerede virksomheder, som i nogle tilfælde skal ændre hele forretningsstrategien, kan iværksætterne fra start tage højde for de nye parametre.

Hør tredje episode af podcasten »Succeskriteriet«, hvor Aviaja Riemann-Andersen, administrerende direktør og medstifter af Agrain, er gæst. Ane Cortzen er vært.

Iværksættere med nye formål

Agrain er et eksempel på, at ressourcer kan udnyttes bedre ved at give spildprodukterne et nyt liv.

Iværksætterne bag er en del af en generation af iværksættere, som skiller sig ud fra, hvad der har været det typiske billede de seneste 20 år, hvor teknologi, software og apps har været omdrejningspunktet for rigtig mange nye virksomheder.

I mange forskellige industrier er der i dag restprodukter og andre ressourcer, som ikke udnyttes til fulde. Og det kan der være stort potentiale i at løse.

Det siger Esben Gadsbøll, der selv var med til at bygge hvidevare- og køkkenvirksomheden Whiteaway op fra bunden, mens han i dag er formand for både Danske Tech Startups og regeringens nye grønne iværksætterpanel. Han kalder udviklingen for et »paradigmeskift« i iværksættermiljøet.

»Da vi startede i 00erne, var folk som Mark Zuckerberg superstjernerne. Det er de ikke længere. Mange iværksættere er i dag optaget af at løse nogle udfordringer på en helt anden måde end dengang. Man ser i dag markant flere iværksættere, som vil gøre noget godt med deres virksomhed,« siger han og tilføjer:

»Men verden har også ændret sig. Der er en anden bevidsthed om de kriser, verden står i, som man forholder sig mere til. Da jeg voksede op, så vi »Beverly Hills«, alt var godt, og vi ville bare bygge noget stort.«

Aviaja Riemann-Andersen (th) har en fortid i kosmetikbranchen, mens Karin Beukel kommer fra universitetsverdenen. Fold sammen
Læs mere
Foto: niels ahlmann olesen.

For nylig nedsatte erhvervsminister Simon Kollerup (S) et grønt iværksætterpanel, som i løbet af 2022 skal komme med anbefalinger til, hvordan denne nye type iværksættere får bedst mulige rammevilkår i Danmark. Med i panelet er også Aviaja Riemann-Andersen.

»Nu ser vi en bølge af grønne iværksættere, som skaber virksomheder, der egentlig minder om dem, der blev skabt, før al fokus var rettet på software. Det giver også nogle andre udfordringer, for tit er produkterne dyrere og sværere at skalere og kræver større up-front investeringer,« siger Esben Gadsbøll.

Gøre en forskel

Fra fabrikken i Bjæverskov tæt ved Køge og kontoret i København er målet for Aviaja Riemann-Andersen og Karin Beukel klart.

»Vi vil gøre en forskel. Vi kan ikke bare se på, hvordan verden udvikler sig. Der er en sense of urgency, så vi kan ikke bare sidde på hænderne. Det kan godt være, at den økonomiske gevinst ikke er den samme som med andre produkter på den korte bane. I stedet kan vi være med til at løse et reelt problem som fødevaremangel, så skal gevinsten nok komme på den lange bane,« siger Aviaja Riemann-Andersen.

Netop de grønne iværksættere er flere gange blevet spået en nøglerolle i Danmarks jagt på at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Der er behov for løsninger, som ikke findes endnu, og derfor etablerer flere og flere iværksættere virksomheder med udgangspunkt i FNs 17 verdensmål, som giver en klar plan for, hvilke problemer der skal være løst i 2030 og dermed, hvor der skal gøres en indsats.

Dermed er der også et stort forretningsmæssigt potentiale i at finde disse løsninger, som Agrain er et af eksemplerne på. Agrain arbejder specifikt med verdensmål inden for både at stoppe sult, skabe ansvarlig produktion, klima og partnerskaber, fortæller stifterne.

»Det er vigtigt, at det kan lykkes, for der er brug for at vise kapitalen, at man også kan investere anderledes i dag og stadig få noget ud af det. Upcycling er et helt nyt marked med et kæmpe potentiale, for alle leder efter de her løsninger,« siger Aviaja Riemann-Andersen.