De fleste dagbladsselskaber er solide

Langt de fleste dagbladsselskaber er solide og har sær­deles fornuftige likviditetsforhold, det viser Økonomiske Ugebrevs regnskabsanalyse, der dermed gør op med opfattelsen af økonomisk trængte dagblade.

Foto: Allan Lundgren
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Langt de fleste dagbladsselskaber er solide og har sær­deles fornuftige likviditetsforhold, ikke mindst på grund af traditionen med forudbetalte abonnementer, viser an­den del af Økonomiske Ugebrevs regnskabsanalyse af de danske dagblade, der dermed gør op med opfattelsen af økonomisk trængte dagblade. I seneste udgave bragte vi en analyse af dagbladenes lønsomhed. Gennemgangen af 2012-regnskaberne viser, at næsten alle dagbladsselska­ber har en soliditet på over 40-50 procent, hvilket de fleste andre virksomheder i dansk erhvervsliv ville være misun­delige over. Beregningen af nøgletallet er endda justeret for bogført goodwill og andre immaterielle aktiver på den måde, at egenkapitalen er justeret for disse poster.

Mere anstrengte kapitalforhold end flertallet har Rit­zaus Bureau, der efter fratrukket goodwill har en egen­kapital på minus fire mio. kr. og en soliditet på minus otte procent. Vestkysten, ejet af Syddanske Medier, har efter et godt 2012, øget soliditeten til tyve procent mod tolv procent året før. Nordjyske Medier har efter opkøb, som har øget immaterielle aktiver fra 40 mio. kr. til 100 mio. kr., fået reduceret den justerede soliditet fra 29 procent til 12 procent. På trods af et vanskeligt 2012 har Berlingske Media efter fraregnede immaterielle aktiver på 108 mio. kr. fortsat en soliditet på 25 procent.

Efter finanskrisen har der dog været mest fokus på erhvervsvirksomheders generelle likviditetsforhold. Likviditetsgraden beregnes som bekendt ved at sam­menholde omsætningsaktiver med den kortfristede gæld. Filosofien er, at virksomheden gerne skulle kunne dække de kortsigtede forpligtelser ved at fremskaffe den fornødne likviditet i en fart. Likviditetsgraden skal helst være over 100, hvor omsætningsaktiverne mod­svarer den kortfristede gæld, typisk bankgæld og le­verandørgæld. De beregnede nøgletal viser, at langt hovedparten af dagbladsselskaberne har meget fornuf­tige likviditetsforhold, ofte med omsætningsaktiver på op mod det dobbelte af den kortfristede gæld. Mest kri­tisk synes det at være for Ritzau med en likviditetsgrad på kun 67 procent, med kortfristet gæld på 30 mio. kr. og omsætningsaktiver på 20 mio. kr.

Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev nr. 6.

Få nyheder direkte på Facebook, ved at "Synes godt om" Økonomisk Ugebrev