De fandt kufferter fyldt med kontanter – nu er berygtet fynsk revisor politianmeldt
Kufferter fyldt med kontanter, 500-eurosedler, som bankerne ikke vil røre, konkurser i hundredvis, krav på næsten 25 millioner kroner, et hus med OL-sølvvinder på skødet og nu en »længere og detaljeret« meddelelse sendt til politiet. Revisoren Johnny Hast Hansens personlige konkurs har det hele. Selv afviser han at have gjort noget galt.


