De danske teleinvesteringer dykker fortsat

For tredje år i træk er telebranchens investeringer i Danmark gået nedad. Hjælp fra regeringen efterlyses.

Mørke skyer hænger over den danske telebranche, som trods udskiftning og udbygning af mobilnettene bruger stadig færre penge på nyt udstyr, hvilket giver bekymring. Arkivfoto: Jeppe Bøje Nielsen, Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bøje Nielsen

Det går kun én vej i telebranchen - nedad. Investeringerne falder, og regeringen må give hjælp.

Sådan lyder opfordringen fra branchen, efter at Erhvervsstyrelsen onsdag har fremlagt den årlige rapport med »Økonomiske nøgletal for telebranchen 2013« i Danmark. Den viser, at omsætningen i telebranchen falder med 7,5 procent, investeringerne med 8,1 procent og beskæftigelsen med 3,7 procent.

2,5 milliarder mindre brugt på et år

Teleselskaberne i Danmark omsatte i 2013 samlet set for omkring 34,8 milliarder kroner på telefoni og Internet. Det er omkring 2,5 milliarder kroner mindre end i 2012, hvor faldet var stort set det samme i forhold til 2011.


Den hårde konkurrence på telemarkedet er en væsentlig årsag til tilbagegangen, mens telebranchen kæmper for at finde nye måder at tjene penge på, altimens de fire store teleselskaber - i rækkefølge TDC, Telenor, Telia og »3« - er i fuld gang med at udbygge og opgradere deres mobilnet og især TDC med tilsvarende at modernisere det landsdækkende fastnet, som også transporterer masser af internetdata.

»Det er kedelige tal, ikke kun for telebranchen, men også for resten af erhvervslivet. Hvis investeringslysten falder, kommer de hurtigere og bedre net jo ikke lige så hurtigt ud til danske borgere og virksomheder. Det er bekymrende, når vi ved, hvor vigtigt hurtigt bredbånd og god mobildækning er for virksomhederne,« siger Christian Hannibal, chefkonsulent i Dansk Industris branchefællesskab for 300 IT- og televirksomheder, ITEK.

ITEK: Nu skal der hjælp til

Han håber, at tallene læses med alvor i regeringen, som er ved at gøre sin vækstplan for digital vækst klar.

»Der skal blus under investeringerne. Det kan regeringen f.es. gøre ved at justere afskrivningsreglerne for digital infrastruktur, så det bliver mere attraktivt at investere i hurtigt bredbånd og bedre mobildækning. Det er svært at sige præcis, hvad faldet i investeringerne skyldes. Det er dog klart, at den uforudsigelighed, vi f.eks. har set med tildelingen af offentlige midler til bredbånd til Bornholm, ikke befordrer investeringsklimaet,« siger han med henvisning til de 60 millioner kroner, som regeringen har sat af specifikt til at give bornholmerne bedre internetforbindelser i 2014 og 2015 - en opgave, der netop er sendt i udbud.

Også blandt energiselskaberne, som gennem opbygning af fibernet er gået i nærkamp med især TDC om at levere TV, telefoni og lynhurtige internetforbindelser gennem jordkabler, er foruroligede.

»Selv om energi- og fibernetselskabernes milliardinvesteringer i fibernet bidrager væsentligt til de samlede teleinvesteringer i Danmark, bør de konstante fald i telebranchen vække politisk bekymring, ikke mindst fordi faldet her i landet er markant større end EU-gennemsnittet,« siger Thomas Woldiderich, chefkonsulent i Dansk Energi.

Teleforliget fra 1999 igen i fokus

Han opfordrer samtidig politikerne til at tage det nuværende teleforlig fra 1999 op til revision.

»Det må nu være tydeligt for alle og enhver, at forliget ikke fremmer investeringer - tværtimod,« mener Thomas Woldiderich.

Beskæftigelsen er faldet med omkring 450 stillinger til 13.581 i 2013. Her er det navnlig giganten TDC, der bidrager til nedgangen, fordi TDC skærer ned i takt med, at fastnetkunderne forsvinder, og behovet for teknikere gennem det og gennem ny teknologi bliver mindre.

På ITEKs årsmøde hos Dansk Industri mandag meldte den nye konservative leder, Søren Pape Poulsen, at han er parat til at se på teleforliget, der i 1999 udstak retningslinierne for den danske tele- og IT-politik og er det længst eksisterende forlig i Folketinget.

»Det er mig en gåde, at det ældste forlig - teleforliget - stadig eksisterer, når det dækker et område, hvor udviklingen er gået hurtigst. Jeg er indstillet på, at vi fordomsfrit går forliget igennem, og hvis vi kan ændre noget fornuftigt og gøre det bedre, skal vi så gøre det. Forbrugerne skal kunne vælge det bedste og mest effektive,« sagde han.

Navnlig Dansk Folkeparti, som står uden for forliget, da partiet ikke var i Folketinget dengang, har gentagne gange anmodet om at blive en del af forliget og samtidig få det moderniseret - et ønske, som også telebranchen selv har udtrykt. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen (S), som er øverst ansvarlige for IT og tele i Danmark, har dog hidtil afvist behovet for at genåbne teleforliget.