De 1.000 største virksomheder fælder dom over coronakrisen – kendt industrimand »fatter ikke noget af det«

Topcheferne gør status over coronapandemien, og det er godt nyt for dansk økonomi. Men Berlingskes rundspørge blandt landets 1.000 største virksomheder gemmer også på en bekymrende nyhed.

Linak-koncernens ejer, Bent Jensen, overtog i sin tid familievirksomheden mod sin vilje. I dag, knap et halvt århundrede senere, er det en milliardforretning. Han er skeptisk over for optimismen hos mange erhvervsledere her på den anden side af pandemien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lene Esthave/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Landets topchefer er klar med dommen over coronakrisen. Lige nu beretter virksomhederne om skrigende mangel på arbejdskraft, ligesom køen af ledige falder måned efter måned. Men hvordan ser erhvervslivet på, hvordan de er kommet gennem krisen?

Den gode nyhed er, at landets 1.000 største virksomheder er kommet stærkt gennem coronakrisen. Den dårlige nyhed er, at topcheferne mener, at det er blevet mindre attraktivt at drive virksomhed i Danmark og mere attraktivt at være lønmodtager. Det fremgår af rundspørgen til Berlingskes Toplederpanel, som får en af Danmarks største industrifolk til at undre sig.

Undersøgelsen viser, at 60 procent af landets topchefer mener, at de er kommet styrket eller meget styrket ud af krisen. Kun seks procent mener, at de er kommet svækket eller meget svækket ud af krisen, viser Toplederpanelet, hvor 151 topchefer har deltaget.

Den jubel kan især én mand ikke få til at hænge sammen. Navnet er Bent Jensen, »den gavmilde milliardær fra Als«, som i knap et halvt århundrede har stået i spidsen for industrigiganten Linak. Det vender vi tilbage til, ligesom vi vender tilbage til, at der også er malurt i bægeret, når man spørger topcheferne, om det er blevet nemmere at drive virksomhed i Danmark.

Resultatet fra Berlingskes rundspørge overrasker positivt hos brancheorganisationen Dansk Erhverv:

»Det er et overraskende højt niveau, at 60 procent af virksomhederne ser ud til at være kommet styrket eller meget styrket ud af coronakrisen. Jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at udsigterne var meget dystre, da coronakrisen ramte,« siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

Han minder om, at undersøgelsen fra Berlingske tager udgangspunkt i Danmarks største virksomheder og dermed ikke tegner det fulde billede af, hvordan landets virksomheder generelt er kommet ud af coronakrisen. Samtidig understreger han, at krisen både har vindere og tabere.

Usædvanlig vækst

En af vinderne er ingeniørvirksomheden Eltronic. Virksomheden, der har base i Hedensted, har i flere end 20 år udviklet og leveret automations- og produktionsløsninger til blandt andet fødevareindustrien.

Selvom Eltronic plejer at opleve vækst, kalder grundlægger Lars Jensen det seneste års positive udvikling »meget usædvanlig«. Det forventede regnskab viser en stigning i omsætningen på mere end 30 procent og en stigning i indtjeningen på mere end 50 procent. Derudover har man øget antallet af medarbejdere fra 520 til 832.

Ifølge grundlæggeren skyldes det en kombination af reducerede omkostninger, en acceleration på den grønne omstilling og ikke mindst en smartere måde at arbejde på under coronarestriktionerne.

»Vi plejede at sende vores egne eksperter ud til eksportlande som Kina og USA. Men nu, hvor vi ikke har kunnet rejse, har vi brugt de lokale, som vi har supporteret digitalt hjemmefra. Det har vist sig, at det sagtens kunne lade sig gøre, og det har reduceret vores rejseomkostninger med næsten 70 procent,« siger Lars Jensen.

En anden virksomhed, som har vendt pandemien til en fordel, er industrikoncernen Mekoprint fra Støvring i Himmerland. Familievirksomheden udvikler og producerer komponenter til kundernes egne elektronikprodukter, og her har man i de seneste fem år haft en gennemsnitlig årlig vækst på over ti procent.

Den udvikling har Mekoprint accelereret under coronakrisen, fortæller administrerende direktør Anders Kold.

»Det, vi laver, er specifikt til hver enkelt kunde. Logisk skulle det være sværere for os at drive den forretning med corona og nedlukning, men det har ligesom været den katalysator, der har gjort, at vi virkelig har fået udbredt brugen af videomøder og endnu mere kundedialog,« siger direktøren.

På den måde er samarbejdet og interaktionen med kunderne blevet bedre, mener han. Den anden faktor er, at medarbejderne har udvist en stor ansvarlighed i forhold til, hvordan de har ageret privat, således at virksomheden har kunnet undgå smitte.

»Den fleksibilitet og vilje til at hjælpe vores kunder og hjælpe hinanden internt har givet et boost. Volvo, en af vores store kunder, oplevede produktionsstop, og andre kunder skulle pludselig have produceret fem eller ti gange mere end normalt. Det har krævet en enorm omstilling, men holdindsatsen har været fantastisk,« siger han.

Digital infrastruktur er en del af forklaringen

Tore Stramer fra Dansk Erhverv peger på, at den digitale infrastruktur i Danmark giver virksomhederne en fordel i forhold til mange af deres udenlandske konkurrenter. Udbredelsen af fibernet giver nemlig mange danskere mulighed for at arbejde hjemme, holde møder og have kontakt med kunder.

Især de store virksomheder har været dygtige til at omstille deres forretning til digitale platforme, hvilket har styrket dem i den globale konkurrence, mener han.

Tore Stramer peger også på statens kompensationspakker som en af årsagerne til, at mange af de hårdest ramte virksomheder er kommet sikrere gennem krisen, end man kunne frygte, hvilket har gavnet afsætningsmulighederne og i sidste ende muligheden for at drive en effektiv forretning.

Rammer skævt

At coronakrisens betingelser har ramt de danske virksomheder skævt taler sit tydelige sprog, når man spørger Linaks-ejeren Bent Jensen. Gennem 45 år har han transformeret sin fars lille smedevirksomhed til en verdensomspændende koncern, og med en formue på 14,4 milliarder kroner er han en af landets rigeste.

Men han tilhører ikke andelen på 60 procent af topchefer, som mener, at deres virksomhed er kommet styrket gennem coronakrisen. Han understreger, at Linak stadig er en robust forretning, men »de kæmper med mange irriterende ting i øjeblikket«.

»Jeg vil ikke sige, at vi er svækket. Konkurrenterne har jo også lidt under corona. Men vi har ikke fået den omsætning, vi gerne ville have. Så en styrkelse – den er jeg ikke med på. Det fatter jeg ikke noget af,« siger Bent Jensen.

Han peger på de lange leveringstider og prisstigningerne på materialer og containerfragt som faktorer, der har sænket Linak. Kunder er der ellers nok af, fortæller han, men virksomheden kan ikke nå at følge med.

»Folk hamstrer, fordi de ved, at hele verden er knap på materialer. Så ordrerne vælter ind, og det vil jeg ikke kalde en styrke, for vi ved næsten med sikkerhed, at det stopper engang, og så får vi et kæmpe hul,« siger han.

Billedet af, at det især er virksomheder, som i forvejen drev meget af deres forretning digitalt eller har formået at omstille sig under coronakrisen, der har klaret sig godt, kan både Dansk Erhverv og Bent Jensen genkende. Sidstnævnte dog kun til en vis grad:

»Vi har selvfølgelig også benyttet os af digitale platforme, men jeg ved ikke, om det er en styrke. Vi falder nok tilbage til, at vi skal møde hinanden igen. Det er ikke holdbart i længden at sidde på sin plads foran en skærm. Vi har behov for den virkelige øjenkontakt.«

Sværere at drive virksomhed

Mens flertallet af de største virksomheder er kommet stærkt gennem krisen, mener syv ud af ti topchefer, at coronakrisen har gjort det mindre attraktivt at drive en virksomhed. Kun lige knap ti procent af topcheferne mener det modsatte, viser svarene fra Berlingskes Toplederpanel.

Til gengæld mener 46 procent af erhvervscheferne, at coronakrisen har gjort det mere attraktivt at være lønmodtager.

Berlingske har tidligere beskrevet, at selvstændige generelt arbejder mere end lønmodtagere under krisen, hvor mange samtidig har følt sig uretfærdigt behandlet. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt flere vælger et lønmodtagerjob på den anden side af pandemien.