De kæmpe mængder af data om brugerne, som store internetselskaber besidder, skal tages med i vurderingerne, når opkøb og fusioner skal godkendes af myndighederne, for det kan have stor indflydelse på konkurrencen.

Det siger direktøren for det tyske konkurrencetilsyn, Andreas Mundt, til Süddeutsche Zeitung.

»Indtil nu har markeder, hvor der ikke flyder nogen penge, og ingen omsætning skabes, ikke været betragtet som markeder ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt. Men det går åbenlyst imod logikken på mange internetmarkeder,« siger han.

Facebook-opkøb gik næsten forbi

Andreas Mundt nævner som eksempel, hvordan Facebooks opkøb i 2014 af beskedtjenesten WhatsApp for 19 milliarder dollars næsten undgik myndighedernes bevågenhed, fordi tjenesten nærmest ikke havde indtægter på det tidspunkt.

»Hvor mange brugere er der, og hvilke data er omfattet? Det er bedre målekategorier, når det kommer til at definere konkurrencen på Internet,« siger han og kræver klarere regler.

De tyske konkurrencemyndigheder har derfor nedsat en seksmandsgruppe, som arbejder på planer for, hvordan tysk lov kan opdateres til den digitale tidsalder.

Giganter som Google, Facebook, Microsoft, Apple, Amazon og de store hotelbookningportaler indsamler i store mængder af data om brugerne, hver gang man bruger internettjenesterne, søgemaskiner og mailprogrammer online. Det er det, som i teknikerjargon kaldes »big data«, og som bruges for at analysere folks mønstre på, så markedsføring og reklamer kan målrettes mere præcist - og som nogen får røde knopper af at opleve, fordi de føler, at det kommer alt for tæt på grænsen for ens privatliv.

Vestager ser også på datamængder

Også EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har kik på de store datamængder. Hun indledte i sidste måned en undersøgelse af internetgiganter som Google og Amazon.

»Hvis blot nogle få virksomheder kontrollerer de data, som der skal til for at tilfredsstille kunderne og skære i omkostningerne, giver man dem også magten til at presse konkurrenter ud af markedet,« sagde hun i januar.

Hendes kontor har allerede en sag kørende mod Google, som beskyldes for at lægge sine egne nettjenester øverst blandt søgeresultaterne, så konkurrenternes tilsvarende tjenester først dukker op længere nede i rækken og ikke bliver opdaget af dem, der bruger Googles søgemaskine, som står for omkring 90 procent af alle internetsøgninger i Europa.