Datahøst skal fange mulige fuskere

Med puljer af persondata og kunstig intelligens vil staten bremse potentielle kriminelle. Advokatrådet og Erhvervslivet advarer mod overvågningsstaten.

Foto: Sarah Christine Nørgaard

Ved at køre en række forskellige registre med persondata sammen med oplysninger om borgerne fra det åbne internet vil regeringen bremse personer, som sandsynligvis har intentioner om at begå økonomisk kriminalitet.

Det skriver Politiken torsdag.

Et lovudkast viser, at Erhvervsstyrelsen vil høste data fra forskellige myndigheder og bruge såkaldt machine learning i sagsbehandlingen: kunstig intelligens, som analyserer persondata fra Skat og andre myndigheder og finder mistænkelige mønstre. Med algoritmer vil styrelsen bremse mønsterafvigere i at stifte firma og angive mistænkelige selskaber til Skat.

»Med et tilstrækkelig stort datasæt vil det være muligt at identificere virksomheder, som med stor sandsynlighed har intentioner om at begå svig med moms og afgifter«, lyder det ifølge Politiken i bemærkningerne.

Politiken har den seneste uge fortalt, hvordan en række juridiske eksperter og organisationer advarer mod den svækkede rets- og datasikkerhed i forslaget til en anden lov om databeskyttelse. Regeringens argument er, at deling af data vil afbureaukratisere forvaltningen og forbedre den offentlige service til glæde for alle.
Men udkastet til lov om deling af data i Erhvervsstyrelsen viser, at datadelingen også handler om at kontrollere borgerne. Databeskyttelsesloven agerer således rambuk for de markant udvidede beføjelser til Erhvervsstyrelsen. Begge love skal træde i kraft inden for godt en måned i 2018, og lovene vil betyde, at nye beføjelser til statens overvågning fremover skal indføres administrativt – uden at spørge Folketinget eller borgerne om lov. Dermed vil borgere og firmaer løbende blive overvåget, og de kan komme på en ’undringsliste’ uden at være klar over det.

Advokatrådet advarer mod en »meget vidtgående – næsten ubegrænset« hjemmel til staten i lovudkastet:
»Borgere og virksomheder vil ikke vide, hvad det er for informationer, som myndighederne har og bruger om dem. Men i et retssamfund bør det være sådan, at vi præcis kender vores retsstilling. Grundproblemet her er, at man åbner en ladeport for myndighederne til efter forgodtbefindende at samkøre alle mulige persondata. Statens beføjelser er ikke hegnet ind på nogen måde«, siger Torben Jensen, generalsekretær i Advokatsamfundet, til Politiken.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) skriver i en mail til Politiken, at myndighederne med teknologien vil kunne lave en mere målrettet kontrol og mindske administrative gener for alle de lovlydige virksomheder.
»I forhold til at beskytte persondata er det vigtigt at holde sig for øje, at vi her primært taler om kontrol med virksomheder eller personer, der i udøvelsen af deres erhverv er relevante at kontrollere«.

Men en række organisationer er bekymrede for de vidtgående beføjelser, fraværet af demokratisk kontrol og konturerne af en egentlig overvågningsstat:
»Det her er en form for masseovervågning og profilering af et stort antal skatteydere med henblik på at identificere de få, som sandsynligvis vil begå svig. Den offentlige sektor vil fremstå som et samlet datavarehus, hvor personlige oplysninger givet i en helt anden sammenhæng vil blive brugt til alle mulige formål: at vurdere, om du snyder i skat med sociale ydelser, om du registrerer en virksomhed med henblik på at begå svig eller måske får lavet sort arbejde«, siger Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening, som pointerer, at risikoen for fejl stiger i takt med datamængderne og automatisering.