Data om skoleelever ligger frit fremme i årevis

Mængden af data, som bliver indsamlet om børn og unge, er stor. Men hvor længe, skoler og gymnasier egentlig må gemme data, er uklart.

ARKIVFOTO 2010 unge på Katrinedalsskolen i Vanløse- - Se RB 11/4 2017 04.30. Pigerne trækker hastigt fra drengene i dansk og bliver ligeledes bedre og bedre i matematik, viser ny analyse.. (Foto: Morten Germund/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere

Det er i øjeblikket op til den enkelte skoles, kommunes eller gymnasiums fortolkning af persondataloven, hvor længe institutionen gemmer de mange digitale informationer om børn og unge, som bliver opsamlet i en stadig mere digitaliseret skoleverden, og hvornår oplysningerne eventuelt slettes.

»Skoler og institutioner kan beholde data, så længe det vurderes relevant. Derfor har jeg en forventning om, at skolerne sletter data, når de har sendt deres elever godt videre til en ungdomsuddannelse eller lignende,« skriver undervisningsminister Merete Riisager (LA) i en mail til Berlingske.

Men realiteten er nærmere, at intet bliver slettet, hverken i Folkeskolen eller på gymnasier.

Spørgsmålet om, hvor længe data må gemmes, og hvornår de skal slettes, er aktuel netop nu, hvor en hidtil uset digitaliseringsbølge, som omtalt i Berlingske torsdag, ruller ind over folkeskolen.

Samtidig kunne Berlingske onsdag fortælle, at landets mest brugte gymnasieplatform indeholder detaljerede data om de fleste af landets gymnasieelever, heraf nogle offentligt tilgængelige. Oplysningerne er gemt helt tilbage fra 2005, da platformen blev taget i brug.

Ifølge Undervisningsministeriet er det Person­dataloven, der regulerer feltet, indtil maj 2018, hvor EUs nye dataforordning træder i kraft, og det er den enkelte skole eller det enkelte gymnasium, der formelt set er dataansvarlig. Samtidig oplyser Kommunernes Landsforening dog, at kommunerne er dataansvarlig i forhold til al databehandling, der foregår i kommunalt regi.

Ministeriet indsamler kun det basale

Når det gælder folkeskolen, indsamler Under­visningsministeriet selv kun de oplysninger, det har lovhjemmel til. Det gælder lidt forenklet nationale test, oplysninger om karakterer og trivselsmålinger samt oplysninger om børnenes uddannelsesparathed.

»Herudover tager kommunerne, skolerne, skolelederne og det pædagogiske personale udgangspunkt i de data og informationer, som, de vurderer, er nødvendige for at løse opgaven med at fremme elevens læring og trivsel. Her er det helt afgørende at have for øje, at indsamlingen og brugen af data skal give mening og merværdi for de lærere og pædagoger, der hver dag arbejder for at vores børn og unge trives og lærer bedst muligt,« skriver kontorchef Peter Panula Toft fra Kontor for Børn og Folkeskole hos KL (Kommunernes Lands­forening) i et mailsvar til Berlingske.

Noget af det, der driver digitaliseringen frem på folkeskoleområdet, er, at alle kommuner inden udgangen af året skal være koblet op på en såkaldt læringsplatform, og at skolerne landet over i stigende grad går over til digitale læremidler. Allerede i dag bliver en stor del af disse digitale oplysninger gemt, men det vil kun blive endnu mere i de kommende år.

Ifølge ersondataloven må man kun beholde data, så længe der er en legitim grund til det. Når informationen ikke længere er relevant, skal skolen sørge for, at den bliver slettet.

Ifølge KMD er det svært at sige præcist, hvornår data skal slettes.

»Udgangspunktet er, at data slettes, når der ikke længere er et sagligt eller fagligt behov for dem. Det er dog vanskeligt generelt at beskrive, hvor længe opbevaring af person­oplysninger vil kunne finde sted, da det altid må afgøres i den enkelte situation,« skriver Peter Panula Toft fra KL.

»Men det er selvfølgelig afgørende, at kommunerne lægger vægt på, hvorvidt en fortsat opbevaring af konkrete dataoplysninger tjener et sagligt formål for den dataansvarlige,« tilføjer Peter Panula Toft, der også understreger, at kommunerne fortsat vil have mulighed for at arkivere personoplysninger efter reglerne i arkivloven.

Går det som på gymnasierne, er det tvivlsomt, om nogle af de data, der bliver indsamlet i folkeskolen, nogensinde bliver slettet.

Siden 2005

Ni ud af ti gymnasier bruger administrations- og kommunikationsplatformen Lectio. Platformen blev introduceret i 2005. Siden har systemet været omdrejningspunkt for administration og undervisning på gymnasierne og gemmer på detaljerede oplysninger om hver enkelte navngivne elev siden 2005.

Nogle af oplysningerne som skemaer, uddannelsesplaner og holdlister ligger tilmed, som omtalt i Berlingske onsdag, offentligt tilgængelige.

Ingen af oplysningerne er nogensinde blevet slettet, og alle danskere, der siden 2005 har gået på et af de gymnasier, der bruger Lectio, kan logge sig på og se alle detaljerede oplys­ninger om sig selv på platformen, ligesom alle og enhver med få klik kan finde frem til de offentligt tilgængelige data tilbage til 2005.

Ifølge Undervisningsministeren er det, ligeso­m for grundskolernes vedkommende, det enkelte gymnasiums ansvar at få slettet data.

»Det er gymnasierne, som er de data­ansvarlige. Derfor er det også dem, der har ansvaret for at slette data, når der ikke længere er et sagligt eller fagligt behov for dem. Jeg kender ikke begrundelsen for at beholde offentligt tilgængeligt data tilbage fra 2005, men jeg forventer, at gymnasierne løbende tager konkret stilling til det for at sikre, at data ikke bliver misbrugt eller brugt på en uhensigts­mæssig måde,« skriver undervisningsminister Merete Riisager til Berlingske.

Danske Gymnasier håber, at EUs nye persondataforordning kan være med til at skabe klarhed over situationen.

Netop nu arbejder regeringen og kommuner på højtryk for at få omsat EUs nye persondataforordning til danske love og regler. Spørgsmålet om, hvordan og hvor længe man må gemme data, ventes at blive tilpasset de nye regler. Men præcist, hvordan reglerne bliver vides endnu ikke.