Dash-personale tilbydes job hos Cimber Air

Overtallige stewardesser og stewarder i SAS efter Q 400 stop kan undgå afskedigelser ved at acceptere midlertidige job i Cimber Airs fly.

Båndene mellem SAS og Cimber Air bliver tættere og tættere. Allerede i dag flyver fire af Cimbers Airs fly for SAS, bemandet med SAS-kaptajn, en pilot fra Cimber Air og kabinepersonale fra Cimber. Det skriver rejsenyhedsbrevet Take Off.

Nu får det kabinepersonale fra SAS-Q 400 flyene (32 procent af produktionen i SAS Danmark) mulighed for at sikre sig mod afskedigelser, hvis de vil acceptere at bliver flyttet over på Cimber Airs CRJ-fly (jet som flyver for SAS). På den måde kan man måske undgå afskedigelser i SAS. I modsat fald bliver der en mindre overtallighed.

En midlertidig løsning, indtil SAS igen er oppe på fuld egen produktion, hvilket kan vare et år eller mere. Til gengæld må Cimber Airs personale acceptere at rykke tilbage på selskabets egne ruter.

RB-Børsen