Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Dermed ser der ikke ud til at være meget tilbage til aktionærerne, som derfor sælger tungt ud. Dantherm styrtdykker med 65,1 pct. til 3,16 kr. fredag formiddag. Aktien startede ellers med at stige med godt 12 pct., inden investorerne fik meddelelsen nærlæst.
- Det må vi sige ja til. Men vi har jo rejst det røde flag, jeg ved ikke hvor mange gange i vores tidligere fondsbørsmeddelelser. Vi har signaleret, at vi kunne stå over for en situation som den her, som vi nu står i, siger Jørgen Møller-Rasmussen.
De resterende dele, der er tilbage efter fredagens annoncerede frasalg af forretningssegmentet HVAC og Telecom EMEA, omfatter de helejede selskaber i Kina, med cirka 100 ansatte, i USA, med cirka 50 ansatte, og moderselskaberne i Danmark med få ansatte. Dertil kommer Dantherms ejerandel på 43 pct. i Dantherm Power.
Men de dystre udsigter for selskabet betyder altså, at der er meget stor risiko for, at frasalg af de sidste aktiviteter ikke vil give penge tilovers til aktionærerne - og at aktiekapitalen dermed er tabt.
Dantherm beskæftiger sig blandt andet med industriel luftbehandling og har hovedsæde i Skive.