Dantax' overskud bremset af presset taxamarked i luften

Dantax, der tjener sine penge på alt fra højttalere til taxaflyvning, har haft fremgang i salget af højttalere, men et underskud på taxadelen presser indtjeningen ned i første kvartal.

Læs mere
Fold sammen

Selskabet fra Pandrup havde i første kvartal en omsætning på 19,7 mio. kr., hvilket var en markant fremgang på hele 9,3 mio. kr. i forhold til samme periode året før. Det fremgår af regnskabet for de første tre måneder af regnskabsåret 2015/2016.

Forbedringen på toplinjen gav også et løft i overskuddet af primær drift, som blev firedoblet til 400.000 kr. i kvartalet.

- I årets første kvartal har der været stor vækst i omsætningen i radio/tv-delen. Væksten er sket med stor ændring i

produktmix i forhold til sidste år. Der er forsat fokus på udvikling og salg af kvalitetshøjttalere, skriver Dantax i regnskabet.

 

Derimod var udviklingen i selskabet Nordic Air, som Dantax ejer 50 pct. af, mindre positiv.

Her havde selskabet et underskud på 600.000 kr. Det var en tilbagegang på 1 mio. kr. i forhold til samme periode året før, og Dantax' andel af minusset er på 300.000 kr.

- Flyaktiviteten er påvirket af et meget presset marked, skriver Dantax, der dog noterer, at resultaterne er i overensstemmelse med forventningerne.

Den dårlige udvikling betyder også, at overskuddet på Dantax' bundlinje er dykket. Selskabet kan efter skat notere et overskud på 110.000 kr. i første kvartal mod et plus på 564.000 kr. i den samme periode året før.

Trods udviklingen har selskabet ikke fundet grund til at justere forventningerne til hele årets resultat. Dantax regner fortsat med et overskud på 2-3 mio. kr. efter skat.

Tabel for Dantax' regnskab for første kvartal af 2015/16:

#

Mio. kr. Q1 2015/16 Q1 2014/15 FY 2014/15

---------------------------------------------------------

Omsætning 19,7 10,4 65,3

Resultat af primær drift 0,4 0,1 5,1

Resultat før skat 0,2 0,6 4,8

Nettoresultat 0,1 0,6 3,5

---------------------------------------------------------

#

Forventninger til 2015/2016:

#

Mio. kr. Ved Q1 2015/16 Før Q1 15/16

-----------------------------------------------

Resultat efter skat 2-3 mio. kr. 2-3 mio. kr.

-----------------------------------------------

#