For ti år siden åbnede Anders Aagaard den første Madklubben-restaurant på Store Kongensgade i København. I dag råder restauratøren fra Graasten over et madimperium på ti restauranter – og seks nye åbner i løbet af i år. Anders Aagaards vækst er billedet på en branche, der har nydt godt af, at danskerne er rykket ud af samtalekøkkenerne og ind på restauranterne.
Det er der gode penge i. Tal fra brancheforeningen Horesta viser, at omsætningen for de danske restauranter i løbet af sidste år er steget med 6,6 pct., hvilket svarer til 1,1 mia. kr. mere i kasseapparaterne. En udvikling, der lægger sig i forlængelse af en konstant vækst siden krisen i 2008.
Tidligere var restaurantbesøg i højere grad forbundet med særlige lejligheder, men den mentalitet er forandret i dag.
»Man går ikke længere kun ud for at fejre noget særligt, for at fri til en kæreste eller imponere svigerforældrene. Det er i lige så høj grad, fordi man er sulten,« siger Anders Aagaard.
Han mener, at vi danskere er blevet »mere newyorkske« i vores tilgang til det at spise ude. Det er mere naturligt og lettilgængeligt end tidligere.
En del af forklaringen er også, at vi i højere grad spiser ude på forskellige måder: Den ene dag kan man have en reservation på en dyrere restaurant, mens man den anden plejer sine tømmermænd med burger og fritter. Skellet mellem, hvem der spiser hvad, er blevet udvisket. Desuden har rammerne for, hvad der skal til for at skabe en restaurantoplevelse, udvidet sig.
På en smadret bænk i Nordvest
»Før i tiden var der ingen grænser for, hvor meget sølvbestik og hvor mange små stearinlys, der skulle stå på bordet, når vi gik på restaurant. Nu kan være det på en smadret bænk i Nordvest. Det, det handler om, er jo madoplevelsen,« siger Anders Aagaard.
Desuden er de udenlandske turister en del af forklaringen på de gode omsætningstal. I takt med at Michelin-stjernerne er drysset ned over Danmark, er vi for alvor kommet på det internationale gastronomiske landkort.
Men selv om de dyrere restauranter, der lægger sig i sølvbestik- og stearinlys-kategorien, vækker international opmærksomhed, er de ikke de mest succesfulde set med regnskabsbrillerne. Det er i stedet de billigere alternativer, der får væksten til at boome.
»Restaurationsbranchen har udnyttet, at vi er en gastronomisk supermagt. Den internationale anerkendelse er smittet af på hele restaurationsbranchen, så det ikke alene er topgastronomien men også mange andre typer restauranter, hvor vi ser en positiv spiral,« siger Katia Østergaard, direktør i Horesta.
Rugekasser for talenter
Michelinrestauranterne kan fungere som rugekasser for talenter, der skaber et mangfoldigt marked for mad. Noget der kommer alle til gode.
»Det er udbryderne fra restauranterne, der laver burgere, pitaer og tacos, som skaber væksten. Det er også det, der gør det så sjovt at spise ude i København,« siger Anders Aagaard.
Madklubbens stifter kan godt se, at der er en fare for, at markedet på et tidspunkt kan være mættet.
Men hos Horesta er man ikke bekymret for, at udviklingen vender. Direktøren tror på, at væksten vil fortsætte, og at næste år vil blive et nyt rekordår – også for restaurationsbranchen. For den newyorkerske mentalitet forsvinder ikke lige foreløbig.
»Det er en trend, der er kommet for at blive,« siger Katia Østergaard.
