Danskerne tvinges til tasterne

Danskerne skal nu tvinges til at droppe telefonen og besøget på rådhuset og i stedet betjene sig selv på nettet. Den nye plan for Det Digitale Danmark tager form.

Danskerne skal nu tvinges til at betjene sig selv på nettet. Allerede næste år er det for virksomheder slut med at sende breve til det offentlige. Foto: Dennis Lehmann Fold sammen
Læs mere

Danskerne skal nu tage et afgørende skridt væk fra papirverdenen og vænne sig til at betjene sig selv hos det offentlige og bruge ny teknologi som video til f.eks. en snak med lægen, sygehuset og hjemmehjælperen. De næste fire år skal digitaliseringen af det offentlige nemlig virkelig rykke fremad.

Staten, regionerne og kommunerne lægger sammen en plan for de næste fire år, når de i maj og juni mødes til den årlige pengeforhandling med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). Der er bred enighed om, at danskerne – yngre som ældre – i langt højere grad fremover må klare sig selv og få betjening over internet. For kun ved at standse besøgene på rådhusene, opkaldene over telefonen og mange hjemmeplejebesøg kan der findes penge til at passe de stadig flere ældre borgere.

»Det gør, at vi kan gøre ting billigere – og så er det jo fremtidens kommunikationsform. Her er mange penge at spare, men det, der giver den helt store gevinst, er, når det udelukkende er digital kommunikation. I dag opretholder vi dobbeltsystemer. Den store gevinst kommer, når man – ligesom med SU-støtten i dag – kun kan betjene sig digitalt. Selvfølgelig skal der være hjælp, men det skal være undtagelsen. Her ligger den helt store gevinst,« siger Claus Hjort Frederiksen til Berlingske Business.

Alle skal med

Han forudser ikke de store sværdslag for at opnå enighed om Danmarks fjerde digitaliseringsstrategi – for 2011-2015.

»Der vil jo være knaphed på ressourcer. Derfor skal vi effektivisere, hvor vi kan,« siger han og fremhæver muligheden for at samle offentlige funktioner i fælles centre, hvilket bliver lettere, når stadig mere foregår digitalt.

Som hovedpennefører på arbejdet sidder vicedirektør i Økonomistyrelsen under Finansministeriet og gennem mange år »piskesvingeren« bag det store skub fremad, Lars Frelle-Petersen.

»Nu skal vi høste de store gevinster. Når 3,3 millioner danskere har været inde og kikke på deres skat forleden, er borgerne et langt stykke ad vejen parate. Derfor skal vi nu sætte dagsordenen, så borgerne kommer med og betjener sig selv, men så det offentlige også selv er klar til at stå på mål for de øgede ambitioner. Og så skal vi huske at få alle danskerne med. Derfor skal vi også lave en strategi for, hvordan man stadig kan give hjælp gennem borgerservicecentre, biblioteker m.m.,« siger han.

Mere digitale skoler

Allerede i 2012 er det for virksomheder slut med at sende breve til det offentlige – og omvendt.

»Vi ser på, hvornår det er rigtigt også at få fuld digital kommunikation med borgerne. Forretningsmodellen bliver kun bedre og bedre, når nu også portoen stiger. Den største succesrate har vi hidtil haft ved at tage store spring og træffe stærke beslutninger à la elektronisk selvangivelse og e-faktura. Vi skal sadle radikalt om for at sikre velfærden fremover, så de næste fire år bliver ikke ukomplicerede,« siger Lars Frelle-Petersen og understreger, at myndighederne selv ikke længere får lov til at snige sig udenom at være med.

I dag findes kun få ting, f.eks. Statens Uddannelsesstøtte (SU), som udelukkende kan tilgåes digitalt. Fremover vil der komme flere. Folkeskolerne vil få flere digitale hjælpe- og undervisningsmidler, og man skal sikre en ordentlig overgang. De mange tunge offentlige registres store datamængder skal desuden kunne genbruges i videst (og lovligt) mulige omfang. Og så skal det være lettere at finde og bruge de mange tilbud, ligesom den øgede selvbetjening kræver, at man kan få telefonisk hjælp ud over dagens offentlige åbningtider.

»Den nye digitaliseringsstrategi skal skabe en smartere offentlig sektor – enklere, mere effektiv og sammenhængende. Vi kan levere velfærdsydelser smartere ved at anvende informations- og telekommunikationsteknologi aktivt. Folk med en aversion om, at de nye muligheder betyder mindre service, skal se det. Så bliver de overbevist. Og den nye strategi vil helt sikkert få stor indflydelse på efterspørgselen på bredbånd overalt i landet,« sagde videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) på telebranchens årsdag i sidste uge med henvisning til, at samtlige danskere i 2020 skal kunne købe internetforbindelser med en hastighed på mindst 100 megabit i sekundet.

Gjort rigtigt kan »det digitale Danmark« skabe en eksportsucces.

»Ja, bestemt. Rigtigt mange lande står i samme situation som os. Det er væsentligt, at vi arbejder med private partnere, så vi kan skabe og udvikle teknologierne,« siger Lars Frelle-Petersen, som dog ikke vil love, at digitaliseringsstrategien ikke kommer i en trykt version på papir.