Danskerne svælger stadig i dimser

Salget af fladskærme er fortsat kolossalt, og skærmene vokser i størrelse. Men det er slut med at sælge udstyret med betegnelsen »fremtidssikret«.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: »Totalt set ridder vi stadig på en bølge med en total omsætning på 10-11 milliarder kroner. Det er selvfølgelig fladskærmene, der i særdeleshed er med til at trække det hjem.«


Kurt Frausing, direktør for brancheforeningen Branchen Forbrugerelektronik (BFE), der samler alle producenter, er fortsat ingen tegn på, at danskernes begejstring for ny elektronik skulle dale.Der findes i dag cirka 5,5 millioner TV-apparater i danske husstande og virksomheder, og tallet er nogenlunde stabilt; hver gang der ryger et nyt fjernsyn ind, ryger et gammelt ud. I 2009 blev der solgt 780.000 TV-apparater mod 630.000 året før, og forventningen for 2010 er, at der fortsat vil gå 750.000 fladskærme over disken.


Store skærme, tak


Da Danmark 1. november 2009 skiftede det landsdækkende TV-signal ud fra analogt til digitalt, steg salget voldsomt. 


Over sommeren har fodbold-VM og Tour de France også trukket i vejret, men nu er det nede på normalen igen.Hvor Europa har 60 procent fladskærme af den samlede TV-bestand, ligger Danmark på 65 procent.


»Vi kan se, at folk køber større og større skærme. Størrelser over 50 tommer skræmmer efterhånden ikke. Sidste år lå en tredjedel af alle solgte skærme på over 33 tommer, i år er det nærmere 40 procent,« siger Kurt Frausing.


Mere købes over nettet


Der er sket en kraftig vækst i salget af fladskærme over Internet, hvor nu over 15 procent af skærmene købes. De store varehuse står for over 25 procent af salget, mens klassiske radio-/TV-forretninger tager sig af over 20 procent.


TV-udstyr skal nu skiftes ud eller opgraderes som en computer eller en mobiltelefon, for fladskærmen er en skærm, der forsynes via forskelligt tilsluttet udstyr. Derfor har BFE forbudt brugen af ordet »fremtidssikret« i branchen for ikke at stikke folk blår i øjnene.


Prisfald hjælper Blu-ray


Antallet af DVD-afspillere, som efterhånden kan anskaffes for et par hundrede kroner, ventes i år at nå 180.000 mod 220.000 sidste år, ligesom de kombinerede DVD- og VHS-/videoafspillere falder fra 25.000 styk i 2009 til i år stadig 20.000 styk. Derimod stiger antallet af solgte Blu-ray-afspillere, som koster helt ned til 1.000 kroner nu, fra 50.000 styk sidste år til det dobbelte - 100.000 styk - i år. 


De deciderede harddiskoptagere, som typisk ikke kan optage i den bedre HD-kvalitet men kun i normal standardkvalitet, sælger dog ikke så stort som tidligere - kun 40.000 styk i år mod 90.000 sidste år.


50 procent af de danske husstande har i dag mulighed for at optage TV. De 45 procent af dem kan optage på VHS-bånd, 31 procent på DVD-skiver og 47 procent på harddisk.


»Mere overraskende benytter 25 procent, eller 600.000 husstande, muligheden for at optage udsendelser til tidsforskudt TV-sening mindst en gang om ugen, og her har vi ikke engang talt kabel-TV-selskabernes mulighed for Start Forfra med. Derfor tror vi, at harddiskoptagerne igen vil begynde at sælge, når de får de rigtige digitalmodtagere indbygget,« siger Kurt Frausing.


MP3-afspilleren er langtfra død


Der sælges 540.000 MP3-afspillere i år mod 570.000 sidste år, men tallet ligger stadig meget højt, selv om MP3-afspilning i dag er indbygget i meget andet udstyr som f.eks. mobiltelefoner.


Der er sket en lille nedgang i salget af videokameraer (fra 55.000 styk til i år 50.000) og stillbilledkameraer (550.000 styk i 2009 til forventet 520.000 styk i år).


Levetiden for udstyret bliver kortere. Danskerne skifter hurtigere det gamle apparat ud, ikke nødvendigvis fordi det er teknisk forældet, men fordi de ønsker at have en nyere model med de nyeste muligheder.