Danskerne klar til at stemme på nettet

Over halvtreds procent af danskerne ville stemme via internettet - hvis de kunne. Det viser en ny rapport fra Rambøll Management.

Danskerne er stærkt positive over for at stemme over nettet i stedet for i stemmeboksen. Men det er politikerne ikke umiddelbart indstillet på. Foto: Niels Ahlmann Olesen, Scanpix Fold sammen
Læs mere
Selv om det ikke ligefrem er en hverdagsbegivenhed at slå vejen forbi stemmeboksen, er danskerne stærkt positivt indstillet over for udsigten til at spare turen. Det viser rapporten IT i Praksis 2008, som Rambøll Management udgav i går.

Her svarer hele 53 procent af kvinderne og 59 procent af mændene, at de ville stemme via internettet, hvis det bliver muligt. Meningsmålingen er endnu et kapitel i den igangværende debat om digitalisering af valghandlingen i Danmark - og en indikation af, at danskerne er væsentligt mere digitalt mindede hvad angår valg, end politikerne er.

Før sommerferien fik otte kommuner nemlig afslag på så småt at begynde med at eksperimentere med digitalisering af valgene - i første omgang ved blot at lade folk bruge en digital stregkodelæser i stemmeboksen. Det mente velfærdsminister Karen Jespersen (V) dog ikke at tiden var inde til - og afslaget gav efterfølgende en skarp kritik fra både oppositionen og Kommunernes Landsforening. Et par uger efter kom Brancheforeningen IT-Branchen på banen og foreslog, at man burde sætte ambitionerne endnu højere og ligefrem benytte den næste version af den digitale signatur til at lade danskerne stemme digitalt via nettet.

Og det er over halvdelen af danskerne interesserede i at gøre, viser rapporten.

Den digitale signatur rulles ud i løbet af 2009 og bliver en mere simpel løsning, end den gamle - blandt andet fordi den er identisk med den nøglefil, man bruger til sin netbank. Dermed skal danskerne kun holde styr på et digitalt certifikat og alle, der har netbank, vil i teorien kunne stemme elektronisk. Problemet, som IT-Branchen fremhævede, var at man er nødt til at satse allerede nu, hvis løsningerne skal nå at være færdige inden næste kommunalvalg. Ellers går der nemlig yderligere fire år, inden man kan komme i gang med digitaliseringen.