Danskerne har de dyreste og langsomste netforbindelser

Danskernes netforbindelser er de dyreste og langsomste i Norden, fastslår ny rapport, som møder massiv kritik blandt iagttagere af telemarkedet.

Mindst 98 procent af alle danskere kan få oprettet en internetforbindelse, men de må finde sig i dyrere og langsommere forbindelser end borgere i de andre nordiske lande . Arkivfoto: Claus Fisker Fold sammen
Læs mere
Danmark har de dyreste og de langsomste internet-forbindelser i hele Norden.

Det fastlår en fælles rapport fra telestyrelserne i Danmark, Norge, Sverige og Finland om bredbåndspriserne i Norden.

Mindst 98 procent af danskerne bor i dag et sted, hvor de kan få bredbånd. Det svarer til at have en internet-forbindelse med en hastighed på 512 kilobit i sekundet eller derover. I dag kan 95 procent af befolkningen (hvis de vil betale) få hastigheder over to megabit i sekundet. I praksis har 29,1 procent af de danske husstande bredbånd.

Men svenskerne har de laveste bredbåndspriser i Norden, Danmark de højeste. Danskerne betaler mellem 300 og 560 kroner om måneden for at have en 2 megabit-linie - dyrest hvis sende- og modtagehastigheden skal være ens.

Finnerne betaler 250-350 kroner, svenskerne 160-220 kroner og nordmændene 310-360 kroner om måneden. Rapporten fremhæver, at priserne i Danmark »er historisk meget høje« sammenlignet med andre lande.

Videnskabsminister Helge Sander (V) glæder sig dog i en udtalelse over, at »danskerne får løbende mulighed for billigere og hurtigere bredbånd«.

Ifølge IT- og Telestyrelsen var det billigste ADSL-abonnement med 512 kilobit i sekundet i november faldet 26 procent i forhold til samme tidspunkt året før.

Massiv kritik

Men rapporten møder massiv kritik blandt iagttagere af telemarkedet.

Teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult, fatter slet ikke rapporten:

»Man kan overhovedet ikke sammenligne de fire telemarkeder. De er vidt forskellige. Det ligner mere et beskæftigelsesprojekt, der skal holde liv i IT- og Telestyrelsen. IT- og Telestyrelsen har ingen som helst indflydelse på bredbåndsmarkedet. Hvis den satte et »Lukket«-skilt op de næste to år, ville det intet ændre. Bredbåndspriserne vil som alle andre steder styrtdykke. Først vil selskaberne konkurrere på mere båndbredde, dernæst kommer der så mere og mere indhold,« siger John Strand.

Og det er begyndt nu, hvor selskaber som Fullrate, Clearwire og Cybercity begynder at få fat, og hvor elselskabernes milliardstore investeringer i fiberoptiske net til internet, telefoni og TV i år for alvor skal tage kunder ind.

Også teleanalytiker Torben Rune, direktør i rådgivningsfirmaet Netplan, undrer sig:

»Jamen, det er da beskæmmende, at man satser på masseudbredelse af halvdårlig kommunikation frem for at sikre høj kvalitet til lidt færre. Men det bekræfter, hvad vi har vidst i lang tid. Fordi IT- og Telestyrelsen har været meget længe om at gribe ind mod TDCs dominans, har man stækket konkurrenterne og markedsudviklingen. Ingen har haft incitament til at tilbyde nye produkter eller lavere priser,« siger Torben Rune.

Han mener, at TDC, der sidder på over halvdelen af det danske bredbåndsmarked, har brugt »rigtigt meget krudt på at forklare kunderne, at de ikke har brug for høje hastigheder«.

»Men det har jo ikke virket, for folk har opdaget, at produkterne på hylderne begynder at lugte lidt. Det er især ærgerligt at se i et land, hvor politikerne taler om at være verdens førende IT-nation med digital forvaltning og digital signatur og det hele,« siger Torben Rune.

Flest har ADSL

De fleste i Norden har bredbåndsadgang via en ADSL-forbindelse, næstflest har det gennem kabel-TV-nettet. Herhjemme kan hele 60 procent af de danske husstande dog få internet via kabel-TV-stikket.

Den danske regerings IT-strategi taler om, at bredbånd med højere hastighed er nødvendigt for at få flere danskere til at bruge selvbetjeningsmuligheder over internet og således spare på administrationen.

Samtidig vil det give større adgang til oplysninger og skabe mere kontakt mellem forbrugere og virskomheder, og endelig kan det offentlige øge servicen og tilbyde nye betalingsformer.

www.itst.dk

Hent rapporten »Broadband prices in the Nordic countries in 2006« (på engelsk) i PDF-, ODF- eller Word-format hos IT- og Telestyrelsen.