Danskerne: Gratis er godt

Det er en forsvindende lille del af de apps, som danskerne henter til mobiltelefoner og tavle-PCer, der betales for. Men det forhindrer ikke danske udviklere i at tjene penge. Navnlig interne apps til virksomheder er forventningerne høje til.

Den danske Skype-milliardær Janus Friis er en af pengemændene, der har investeret i verdens største vinapp Vivino, der er udviklet i Danmark og har fået 60 millioner kroner i udenlandsk kapitalindskud. For selv om Vivino er gratis, er der stor værdi i alle de data, som brugerne bidrager med. Arkivfoto: Kasper Palsnov Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov

Når danskerne fylder telefonerne og tavle-PCerne op med apps – eller småprogrammer – er det i høj grad de gratis versioner, der dominerer. Endnu har det danske mobilfolk ikke vænnet sig til at betale for at få apps til mobile enheder fra hverken Apple eller producenter, som udstyrer mobiltelefoner og tavle-PCer med styresystemet Android fra Google. Det fremgår af tal fra analysevirksomheden Priori Data, der foretager analyser af data på mobilmarkedet. I juli var det kun 7,5 procent af alle apps downloadet til danske Apple-enheder, der havde kostet penge, mens det for Android-enheder alene var 0,6 procent. De virksomheder, der udvikler apps, forsøger i stedet at tjene penge på andre forretningsmodeller som reklamer og køb af tillægsfunktioner i apps.

68 procent af et samlet antal danske downloads på 11,7 millioner gratis apps til iPhone i juli har således indbygget mulighed for såkaldt »in app-purchase« (indbygget køb). Det er en forretningsmodel, der blandt andet er kendt fra spil-apps, hvor brugerne løbende gennem spillet kan tilkøbe sig adgang til nye niveauer eller hjælp til at løse opgaver.

Hos Priori Data peger Anders Lykke, der er ansvarlig for salg og forretningsudvikling i det tyske selskab, på, at det er en balancegang for app-udviklerne at vælge den rigtige forretningsmodel i forhold til, om den skal baseres på gratis apps med mulighed for tilkøb, reklamer eller skal være en betalt app.

»Tendensen med, at gratis apps har indbygget en »in app-purchase«-model, er stigende. Der er relativt få apps, særligt til Android-enheder, hvor brugeren betaler for at hente appen,« siger Anders Lykke, der imidlertid forventer, at folk med tiden vil vænne sig mere til at betale for programmerne.

»Generelt vil der blive udviklet flere betalingsapps, og virksomheder arbejder hen imod at få folk til at bruge flere penge mobilt og foretage flere transaktioner via apps. I takt med, at folk bruger deres smartphones mere – og apps bliver endnu mere integreret i diverse aktiviteter og opgaver, der skal løses – vil der formentlig også komme større villighed til at betale for det,« vurderer Anders Lykke.

Pengene er bag linjerne

Og det er ikke salget af den enkelte app, der driver værket, siger Morten Bangsgaard, administrerende direktør i brancheorganisationen IT-Branchen, der samler største-delen af de danske IT-virksomheder.

»Vi har ikke danske tal, men kan se en stigende omsætning om end afdæmpet indtjening på det danske app-marked. Der er en kolossal efterspørgsel på apps, men det interessante er forretningsmodellerne bag, og de kan være sværere at gennemskue. App-udviklere tjener ikke penge på selve salget af appen men på tilgangen til »big data«, altså de datamængder, som ligger bag, og som giver viden om kunderne. På det danske marked går efterspørgslen på forbrugerrettede apps: detailhandel, transport og finans. Det handler om at få kunderne koblet mellem den fysiske butik og onlinesalget. Men det nye sort ser ud til at være virksomhedsapps,« siger Morten Bangsgaard.

Her udvikler – indtil nu mest de større – virksomheder apps til medarbejderne, som derigennem får lettere adgang til virksomhedens systemer og data. Det hjælper også til at løse udfordringerne med en anden teknologisk tendens i fremgang: At man tager sit eget udstyr (PC og mobiltelefon) med og bruger det som arbejdsudstyr. Det udfordrer IT-sikkerheden.

»Men der udvikles også mange apps, så mobile medarbejdere kan rapportere og indberette ad den vej. Alt i alt ser den danske branche ud til at få solskin på vejen. Vi har set gode eksempler på danske apps med international succes. Senest hentede Vivino, som leverer billedgenkendelse til vinkendere, 60 millioner kroner i rent udenlandsk kapitalindskud hen over sommeren. Det viser, at vi kan noget, og det styrker den danske IT-branche,« siger Morten Bangsgaard.

Det er svært at anslå, hvor mange i Danmark der er beskæftiget med app-udvikling.

»Det er nok færre end forventet. Der er meget få tusinde danske arbejdspladser i dette, men evnen til at udbrede forretningsmodeller vil betyde, at der er potentielle arbejdspladser og indtjening på området,« siger IT-branchedirektøren.

Android haler ind

Når danskerne generelt går efter de gratis versioner på app-hylderne, ligner de i høj grad smartphoneejere fra nabolandene Sverige og Norge. I Sverige er det alene 0,3 procent af de apps, der hentes til Android-enheder, som koster penge, mens det samme er tilfældet for 7,7 procent af alle downloadede apps til Apple-enheder. I Norge er det knap ni procent af apps til Apple-enheder, der bliver betalt for, mens det til Android-enheder er 0,6 procent.

På udviklersiden er det da også fortsat Apple-platformen, der har trukket flest apps, men de begynder at få øjnene op for også at udvikle til enheder med Android-styresystemet i takt med, at der sendes flere af den type enheder på markedet. Det har undersøgelsen »Developers Economics Q3 2013 – State of the Developer Nation« fra selskabet Vision Mobile vist tidligere på sommeren.

Den er foretaget blandt 6.000 udviklere på tværs af 115 lande. Ifølge undersøgelsen henter udviklerne af apps til Apples styresystem iOS et gennemsnit på 5.200 dollar – svarende til knap 30.000 kroner – om måneden. Mens udvikling af apps til Android-platformen giver næsten lige så meget med 4.700 dollar om måneden i gennemsnit – svarende til knap 27.000 kroner.

Tung gratisttrafik

At det i endog meget høj grad er de gratis programmer med videre, der trækker trafikken på nettet, slås fast med syvtommersøm i den halvårlige statusrapport »Mobility Report« fra svenske Ericsson, der er verdens største leverandør af mobiludstyr. Omkring 40 procent af verdens mobiltrafik går gennem Ericssons net.

Når der spilles 10-15 minutter på et betalt spil, bruges der i gennemsnit 12 kilobyte data. Til sammenligning trækker gratis spil 140 kilobyte data, hvis det er flerspillerspil og 220 kilobyte data, hvis det er enkeltspillerspil. De gratis spil aktiverer altså 30 gange oftere netværksforbindelsen.