Da formanden i Danske Bank, Karsten Dybvad, i juni gik på talerstolen ved bankens generalforsamling i Bella Center, var budskabet ikke til at tage fejl af.
Storbanken havde trods mange rokader i den allerøverste ledelse et slagkraftigt og kompetent hold, og uagtet det lave antal danskere på topniveau var landets største bank opmærksom på at være i trit »med de samfund, den er en del af, og den særlige rolle«, den forventes at spille.