Danskere skal bygge kæmpebro i Kina

Et rutineret dansk makkerskab vinder designkonkurrencen om kæmpe broprojekt i Guangdong i Kina. Broen bliver halvanden gang større end Storebælt og kommer til at koste cirka 36 milliarder kroner.

Et rutineret dansk makkerskab vandt onsdag designkonkurrencen om kæmpe broprojekt i Guangdong i Kina. Broen bliver halvanden gang større end Storebælt og kommer til at koste cirka 36 milliarder kroner.  Foto: Cowi Fold sammen
Læs mere

Ingeniørgruppen Cowi fortsætter sit succesrige partnerskab med arkitektvirksomheden Dissing+Weitling. Virksomhederne har nydt stor fælles succes siden, de sammen skabte den danske Storebæltsforbindelse. Nu sætter de kronen på værket, når de forbinder Zhenzhen og Zhongshan i Guandong-provisen i den sydlige del af Kina.

Den faste forbindelse bliver 24 kilometer lang og kommer til at bestå af to store hængebroer og en sænketunnel. Dermed bliver forbindelsen en de længste af sin slags i verden, og det milliarddyre projekt har sat store krav til de danske ingeniører og arkitekter.

”Det er et teknisk svært sted at bygge i, fordi området i efteråret er præget af tyfoner med voldsomme vindhastigheder på op til 300 kilometer i timen. Det skal der tages højde for i designet, der samtidigt er udfordret af, at broens fundament hviler på et floddelta, med sand og løs jord,” siger Lars Hauge der er Regional Vice President i Cowi med ansvar for broer, tunneler og marine konstruktioner. 

 

Det er Lars Hauges ingeniører, der i tæt samarbejde med arkitekterne fra Dissing+Weitling står bag vinderprojektet. Og de to danske virksomheder er ikke uvant med at arbejde sammen. Tilbage i 1988 og ti år frem byggede de Storebæltsbroen, der beløb sig til 21,4 milliarder kroner i 1988priser - eller godt 37 milliarder kroner i dagens priser.

Siden da har de to virksomheder konstrueret store broprojekter i både Norge og Tyrkiet. Samtidigt har man arbejdet på mindre broprojekter blandt andet i Danmark.

Tæt dansk samarbejde i Kina

Gennem årene har de to virksomheder opnået en stor erfaring, fortæller Poul Ove Jensen, der er brochef hos arkitektfirmaet Dissing+Weitling.

”Samarbejdet startede i virkeligheden med Storebæltsbroen, hvor vi efterhånden udviklede en vældig god samarbejdsform. Man kan sige, at når vi arbejder så tæt sammen med ingeniørerne så skelnes der ikke så meget til faggrænser. Vores arbejde er meget overlappende, og det er ofte sådan, at når det hele er slut, kan man ikke huske, hvem der egentlig fandt på hvad. Alle føler at de har bidraget, og det er jo samarbejde når det er bedst,” siger Poul Ove Jensen.

Fra Sprogø i Storebælt til Guangdong i Kina

Lars Hauge er ikke i tvivl om, at om at Storebæltsbroen blev startskuddet til et samarbejde, der skulle udvikle sig til en regulær dansk eksportsucces af arkitekt- og ingeniørkunst. Han forklarer, at den 18 kilometer lange Storebæltsbro har været brugt som model for mange senere broer.

”Dengang kombinerede vi nogle kæmpestore bro- og tunnelkonstruktioner og var i stand til at få det kørt af sted. Det er vi så lykkedes med at tage med ud i verden,” siger Lars Hauge fra en telefonforbindelse i New York, hvor han er, for at promovere Cowis ekspertise blandt andet inden brokonstruktion.

”Efter Storebælt kunne vi have valgt bare at lægge os til at sove, men det gjorde vi ikke. Jeg mener helt klart, at succesen i dag skyldes, at vi fik det her skub på hjemmemarkedet, som vi fik bragt videre ud på det store marked. Men selvfølgelig også en lang dansk ingeniørtradition,” siger Lars Hauge.

Forsigtig i Kina

Når broen mellem Zhenzhen og Zhongshan står færdig, vil den blive en markant opgradering af infrastrukturen i Guangdong-provinsen, der er de rigeste områder i Kina. Den kraftige økonomiske vækst i området er især drevet af tung industri men også af landbrug og søfart. Den nye forbindelse kommer til at ruste området til fortsat økonomisk vækst. 

Det er dog ikke problemløst for danske entreprenører at arbejde i Kina. Nogle arkitektvirksomheder har som danske Cobe har helt fravalgt at gøre det efter dårlige erfaringer med rettigheder og ikke mindst manglende betalinger i landet.

Poul Ove Jensen er opmærksom på problemet men forklarer, at denne konkurrence har været præget af klare regler og en dommerkomite, der vidste, hvad den talte om

”Det føler vi ikke altid har været tilfældet. Vi har også været meget forsigtige med hensyn til Kina, fordi vi faktisk har vundet fire konkurrencer i Kina tidligere uden at få noget ud af det. Det der groft sagt er sket er, at der pludselig ikke har været mere at lave, når vi har afleveret konceptet og de første skitser. Så bliver resten ofte lavet i Kina, uden at vi får nogen indflydelse, og uden vi får noget honorar for det. Så derfor er vi meget, meget forsigtige med at arbejde i Kina,” siger Poul Ove Jensen. ”Problemet er måske størst for arkitekter. Vi laver en relativ stor del af arbejdet i den første fase af et projekt, men bliver så ofte koblet fra når konceptet ligger fast.”

Lars Hauge fra Cowi, har da heller ikke oplevet det som et problem at arbejde i Kina.

”Vi har altid fået vores penge i Kina, selvom det nogle gange tager lidt længere tid end andre steder. Det er et spændende sted at arbejde, fordi tingene forgår i et helt andet tempo. Ofte er det på den måde, at præsidenten kommer ned og ser et projekt og siger, at det skal være færdigt om to år. Og så bliver det færdigt på to år. Så må vi jo bare sætte de ressourcer på, der skal på,” siger Lars Hauge. ”Så de forventer altså, at man arbejder. Det der med at man lige skal på påskeferie i 14 dage, det går ikke. Det kan de ikke forstå.”