Danskere opdaterer asiatisk grænse med GPS

Det danske firma BlomInfo hjælper Cambodja og Vietnam med at drage ny omstridt grænse.

Cambodjanske soldater på grænsen til Thailand. Fold sammen
Læs mere
Foto: ADREES LATIF
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det dansk firma BlomInfo skal gennem sine af GPS-landmålinger hjælpe Vietnam og Cambodja med at drage en ny grænse mellem landene.

Vietnameserne invaderede Cambodja i 1978 og havde tropper i landet frem til 1989. Grænsedragningen er derfor et ømtåleligt spørgsmål.

Dele af den vietnamesiske opposition beskylder Cambodja for at have inddraget landområder langs grænsen, siden det seneste kort blev lavet for mere end 60 år siden.

- De to lande har nedsat en kommission, der står for selve grænsedragningen. Vi bidrager med et kort, som er grundlaget for grænserne, siger Claus Poetzsch, director for international business i BlomInfo.

- Landene er to femtedele fremme med at placere de endelige grænsepæle. Det er en igangværende diskussion. I 2012 skal det endelige kort så foreligge, siger han.

BlomInfo har vundet kontrakten på 8,5 millioner kroner i et internationalt udbud.