Danskere bag Nordens største skyskraber

Ingeniører og arkitekter fra Danmark har travlt i Sveriges næststørste by - blandt andet har to firmaer vundet konkurrence om skyskraber på 230 meter.

Arkitektkonkurrencen om Nordens højeste bygning er netop blev vundet af et hold med ingeniørkæmpen Cowi og den københavnske tegnestue Entarsis. Skyskraberen bliver 230 meter, og får navnet "Polarstjernen". Fold sammen
Læs mere
Foto: Entarsis / Cowi
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lige knap en kvart kilometer eller to gange Herlev Hospital, Danmarks højeste bygning. Så højt skal "Polarstjernen" i Gøteborg efter planerne rage op i luften.

Arkitektkonkurrencen om Nordens højeste bygning er netop blev vundet af et hold med ingeniørkæmpen Cowi og den københavnske tegnestue Entarsis, der også har udviklet byplanen for den kommende Carlsbergby. Sidste led af vindertrioen er de britiske arkitekter og højhuseksperter Skidmore, Owings and Merrill.

"Vi er særdeles stolte over at være en del af vinderholder, som skal give Gøteborg et nyt vartegn. Vi ser frem til, at projekteringen skal starte," udtaler højhusekspert Jens Fussing fra Cowi.

Opgaven har - ud over højhuset på 230 meter - omfattet en helhedsplan for området Karlavagnsplatsen i Gøteborg. Sveriges næststørste by - og hjemstavn for Volvo - kan i 2012 fejre 400 år for sin grundlæggelse, og det kan udløst planer om massiv byudvikling med store grønne områder og omfattende byudvikling. Polarstjernen skal stå klar senest i 2019.

De mange planer omfatter også RegionCity, et nyt byområde på tidligere ranger- og banearealer tæt ved centralstationen. Her er Erik Møller Arkitekter, med tegnestue i Den Hvide Kødby i København, på tredje år del af et skandinavisk hold, som sætter streger for den nye bydel, der får højhuse med op til 30 etager.