Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den tyske softwarevirksomhed Software AG har ansat Bo Gyldenvang som ny, nordisk direktør.
Den 43-årige dansker bliver ansvarlig for at udvikle Software AGs forretning og organisation i Danmark, Norge, Sverige og Finland, og han forventer »en markant vækst« fremover som følge af de mange nye områder, hvor IT rykker ind og samler data sammen, som virksomhederne kan analysere og dermed tilpasse deres satsninger efter.
Bo Gyldenvang kommer fra stillingen som direktør for Norden, Benelux, Rusland, Tyrkiet og Israel hos BMC Software. Tidligere har han arbejdet hos IBM, HP/Mercury og Compuware og har i alt 15 års erfaring med rådgivning og salg af software til især store virksomheder. Han er gift og har to børn og bruger fritiden på at bokse.
Blandt Software AGs kunder i Danmark er forsvaret, Danske Bank, Nordea, Tryg, Grundfos, DFDS og Vestas.
Software AG har flere end 4.300 medarbejdere og arbejder i omkring 70 lande. Omsætningen var i 2015 på 6,5 milliarder kroner. Den danske afdeling har hovedsæde på Stamholmen i Avedøre.