Dansker angiveligt central i svindel hos OW Bunker i Singapore

En dansker har ifølge OW Bunker stået bag den svindel, som har kostet store tab i selskabet. To lokale er angiveligt også involveret.

Det børsnoterede selskab OW Bunker er i dyb krise og skal rekonstrueres. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En dansker er sammen med to lokale ansatte centrale ifølge OW Bunker i den omfattende svindel, som O.W. Bunker har været udsat for i Singapore. Svindelen har angiveligt kostet selskabet et tab på op mod 750 mio. kr. og sagen er medvirkende til at halvdelen af egenkapitalen er tabt.

"Der er en dansker og to lokale ansatte, der har været involveret," sagde en kilde tæt på selskabet torsdag morgen. Sent torsdag aften kunne DR fortælle, at de ledende medarbejdere fra selskabets datterselskab i Singapore afviser at have begået bedrageri over for virksomheden.

Svindelsagen kommer efter to nedjusteringer har rundbarberet aktiekursen, og sagen kan vise sig at koste OW Bunker over 743 millioner kroner, hvilket er halvdelen af ejenkapitalen.

Ifølge en fondsbørsmeddelelse sendt kort før midnat fra OW Bunker undersøges sagen i øjeblikket, og omfanget af bedrageriet er endnu ikke klart.

Derudover står selskabet til et gigantisk tab på fejlslagen spekulation i olie. I den del er der tabt 900 mio. kr.  og medarbejderne Jane Dahl Christensen, der sad med ansvaret for risk management, er afskediget. Den fyring har ingen forbindelse til svindelen i Singapore.