Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Firmaet blev stiftet i 2007 af danske Mikkel Svane, Alexander Aghassipour og Morten Primdahl og har i dag sit hovedkvarter i San Francisco. Det har udviklet en cloudbaseret tjeneste, hvor virksomheder kan administrere henvendelser fra kunderne i skyen.
Den webbaserede helpdesk har allerede tiltrukket kunder som Groupon, Twitter, Sony Music, Lonely Planet, Foursquare og MSNBC. Der skulle nu være mere end 5.000 kunder, der bruger platformen, og der kommer 20 nye kunder hver dag, ifølge Zendesk.
Senest har Zendesk tilføjet en dyb integration med Twitter, så man kan reagere på tweets fra kunderne direkte fra helpdesk-systemet, og der arbejdes også på en tættere integration med det webbaserede Salesforce. En Facebook-integration skulle også være på trapperne.
De 100 millioner kroner i frisk kapital kommer fra Matrix Partners og de eksisterende investorer Benchmark Capital og Charles River Ventures. Dermed har Zendesk samlet modtaget mere end 130 mio. kr. i kapital. Pengene skal bruges til salg og marketing.
Zendesk tilbyder også mobile applikationer til iPhone, Android og Blackberry – og alene applikationen til iPhone er hentet mere end 50.000 gange. Det koster mellem 9 og 59 dollar pr. bruger om måneden at anvende Zendesks software.