Danske virksomheder sniger sig uden om SWIFT

Virksomheder vælger pengeoverførselsfirmaet SWIFT fra af frygt for at få fastfrosset penge. Amerikansk overvågning skaber bekymring og får EU-politiker til at rejse sagen i EU-Parlamentet.

Hun skulle have betalt en pakistansk skrædder for seks kjoler, men USA – der overvåger det europæiske pengeoverførselsfirma SWIFT – indefrøs hendes penge. Nu går andre danske virksomheder i en bue uden om SWIFT af denne årsag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Sæderup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Frygt for at få indefrosset betalinger får nu de første danske virksomheder til at droppe brugen af SWIFT, det internationale pengeoverførselsfirma.

SWIFT er kommet i søgelyset, efter Berlingske har beskrevet, hvordan flere danske forretningsdrivende har oplevet, at få deres pengeoverførsler stoppet af de amerikanske myndigheder.

Det har bl.a. ramt en kjolehandler i Maribo, som har 205 dollar låst i USA. Også borefirmaet Tracs i Esbjerg har prøvet at få låst en pengeoverførsel i SWIFT. I deres tilfælde tilbageholdte amerikanske myndigheder 16.000 dollar, som skulle have været betalt til en medarbejder i Storbritannien.

Berlingske har talt med flere virksomheder omkring brugen af SWIFT og sagen, hvor amerikanske myndigheder i flere tilfælde har indefrosset danske midler, vækker bekymring.

»Vi har besluttet ikke længere at bruge Swift. Vi ville ikke kunne leve med, hvis vi pludselig oplevede, at penge vi skulle betale til en person i f.eks. Kina ikke nåede frem og i stedet blev fastfrosset af de amerikanske myndigheder. Det kunne i sidste ende koste os aftaler med forretningspartnere eller betyde, at jeg selv måtte til lommerne for at dække eventuelle penge, der var væk,« siger Ditlev Ditlevsen, der driver en lille virksomhed, hvor han fungerer som en slags mellemmand mellem danske og udenlandske virksomheder.

Det betyder, at der ofte overføres penge frem og tilbage mellem Danmark og lande i den tredje verden. Ditlev Ditlevsen har bl.a. aktiviteter i Fjernøsten, og netop det har fået ham til at lede efter alternativer til brugen af SWIFT. »Det er jo ikke et spørgsmål om, at jeg har noget at skjule. Men det er ikke rimeligt, at vi kan blive tvunget til at skulle aflevere ekstra oplysninger. Og det vil være endnu værre, hvis vore penge pludselig risikerer at blive indefrosset,« siger Ditlev Ditlevsen

Sagen rejst i EU
Der findes en række andre måder at overføre penge til udlandet på – uden om SWIFT. Ditlev Ditlevsen har valgt at sende sine penge via det britiske selskab Moneybrooker.

»Det fungerer rimeligt hurtigt, når man først er blevet medlem. Man skal kunne verificere sin egen identitet og modtagerens identitet, så er der ingen problemer. Samtidig foretager vi alle betalinger i euro, hvilket også gør, at betalingen ikke skal forbi USA«, siger Ditlev Ditlevsen. Moneybrooker samarbejder med de britiske myndigheder for at sikre, at systemet ikke misbruges til bl.a. hvidvaskning og overførsel af penge til terrorstøtte.

Sagen om den amerikanske overvågning af SWIFT bliver nu taget op i EU-Parlamentet. Den danske EU-Parlamentariker Christel Schaldemose (S), har rejst sagen efter Berlingskes afdækning af problemet: »Sagen rejser en række principielle problemer, som kun kan løftes i EU. Jeg er bekymret for, at EU-Kommissionen i for stor grad har rettet ind efter amerikanernes ønsker, så de kunne fortsætte med at overvåge pengeoverførslerne i SWIFT,« siger Christel Schaldemose.

Christel Schaldemose vil bl.a. have svar på, om det er lovligt, at amerikanske myndigheder via Swift kan kræve at få personfølsomme oplysninger udleveret, samt om lovligheden af at tilbageholde pengeoverførsler.