Danske virksomheder nyder godt af udenlandsk ph.d.-invasion

Antallet af udenlandske ph.d.er er mangedoblet de seneste 20 år, og 30 procent af alle nyindskrevne ph.d.-studerende i Danmark er i dag udlændinge. I Novozymes i Bagsværd jubler man over de mange kompetente udlændinge, der er med til at styrke virksomhedens forskning.

Irske Leigh Murphy har i samabejde med Novozymes færdiggjort sin ph.d.-afhandling på RUC og er i dag ansat hos Novozymes. For ham har karrieremulighederne i Danmark været attraktive og udfoldelsesmulighederne har været rigtig gode allerede fra den første dag. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For irske Leigh Murphy var valget ikke svært, da han efter en færdiggjort ph.d.-afhandling om enzymers nedbrydning af biomasse blev tilbudt en specialiseret forskerstilling hos Novozymes.

Erfaringerne fra den danske forskningsverden var gode, og en attraktiv stilling i Novozymes internationale forskningsmiljø i Bagsværd passede godt i planerne. Leigh Murphy har de seneste tre år forsket i enzymer til vaskemidler hos den danske enzymgigant, og han opfatter Danmark som et attraktivt land for internationalt orienterede specialister.

»Det har været meget let at komme hertil, og Danmark har gode forudsætninger for at tiltrække mere specialiseret arbejdskraft udefra. Her er gode universiteter, og der er mange attraktive virksomheder, der både tilbyder en fornuftig work-life balance og giver gode udfoldelsesmuligheder fra dag ét,« siger 42-årige Leigh Murphy.

Han lavede sin ph.d.-afhandling på RUC i samarbejde med Novozymes, og inden da tog han den sidste del af sin kandidatuddannelse som civilingeniør på DTU i Lyngby. Leigh Murphys danske kæreste – i dag hustru – lokkede ham til landet allerede i 2002, hvor han kom med en bacheloruddannelse i industriel kemi i bagagen.

»Det var ikke givet, at vi nødvendigvis skulle blive i Danmark, men tingene har formet sig godt. Karrieremulighederne i Danmark har været gode, og nu flytter vi ikke,« siger Leigh Murphy, der i dag bor i Gevninge uden for Roskilde med sin danske hustru og to børn.

Udenlandske ph.d.er syvdoblet

I Novozymes spiller de udenlandske ph.d.er i dag en afgørende rolle i virksomhedens omfattende enzymforskning. Forskningsdirektør Per Falholt fastslår, at de udenlandske specialister ofte bidrager med andre tilgange og ny viden, som det ellers ville være vanskeligt at få adgang til.

»Vi er meget glade for, at de danske universiteter uddanner stadig flere fremragende ph.d.er. Det er under alle omstændigheder vigtigt for danske virksomheder at have adgang til et stort rekrutteringsgrundlag af internationale specialister. Flere internationale ph.d.er er en stor fordel for Danmark,« siger han.Per Falholt kan ligesom mange andre danske virksomheder glæde sig over nye tal fra tænketanken DEA, der har gennemgået udviklingen i internationale ph.d.er. DEAs gennemgang viser, at antallet af nyindskrevne udenlandske ph.d.-studerende er næsten syvdoblet på under 20 år, og at 30 procent af alle ph.d.-studerende i Danmark i dag er udlændinge. Og den vigtigste pointe: To tredjedele af de udenlandske ph.d.er bliver i dag i landet efter endt ph.d.-afhandling.

»Vi havde forventet en pæn stigning i antallet af udenlandske ph.d.er, men den voldsomme stigning er alligevel kommet bag på mig. Det viser, at forskningsverdenen er gået foran i internationaliseringen,« siger Nikolaj Lubanski, direktør for Copenhagen Capacitys talentafdeling, som skal gøre hovedstadsområdet bedre til at tiltrække de internationale videnarbejdere.

Målt i absolutte tal er antallet af nyoptagne udenlandske ph.d.er steget fra 110 i 1992 til 727 i 2012. Det er samtidig i høj grad inden for teknisk videnskab, sundhedsvidenskab og naturvidenskab, at udlændingene kommer for at skrive en ph.d.-afhandling. Det er netop inden for de områder, at dansk erhvervsliv efterspørger flere specialister.

Vi har ellers gennem flere år igen og igen hørt, at vi i Danmark er for dårlige til at lokke internationalt orienterede talenter til landet, men antallet af ph.d.er siger ifølge Nikolaj Lubanski lidt om potentialet.

Udenlandske talenter er en mangelvare

Talrige undersøgelser har fastslået, at højt kvalificerede udlændinge er guld værd og bidrager med kompetencer, produktivitet og nye ideer. Men mange virksomheder inden for eksempelvis medicinalindustrien, clean-tech-branchen og IT-branchen oplever det som en stor udfordring at tiltrække tilstrækkeligt med udenlandske talenter.

Erhvervslivet og diverse eksperter har ofte peget på det høje skattetryk, manglende internationalisering og en til tider lidt tilknappet kultur som store barrierer for at lokke talenterne til Danmark.

Omvendt viser andre undersøgelser, at Danmark scorer højt i internationale sammenligninger, når det gælder generelt vidensniveau, begrænsning af bureaukrati samt livskvalitet og tryghed. Derudover finder mange udlændinge det attraktivt, at der ofte er et fladt hierarki i danske virksomheder, hvor man kan få indflydelse fra begyndelsen.

Tidligere har en analyse fra CBS vist, at en højtuddannet indvandrer med medbragt familie i gennemsnit bidrager netto med 1,9 mio. kr. til de offentlige kasser under opholdet i Danmark. Dertil kommer bidraget til øget produktivitet i de virksomheder, hvor de er ansat.