Det viser en sammenligning af ti forsikringsselskabers forsikringer mod cybercrime, som forsikringsmæglerselskabet Söderberg & Partners står bag.
Det skriver Finans.
»De amerikanske forsikringsselskaber som Chubb og CNA har generelt en bedre dækning end de danske selskaber som Tryg, Topdanmark eller Codan,« siger Carsten Scharff, special risk executive i Söderberg & Partners, til Finans.
Den danske virksomhed Terma, der blandt andet producerer højteknologi til forsvarsindustrien, bekræfter, at de danske forsikringsselskaber halter bagefter.
»Vi oplever, at de produkter, der bliver tilbudt i Danmark, ikke modsvarer den risiko, vi som virksomhed bliver udsat for i forhold til cybercrime,« siger Per Thiesen, koncerndirektør i Terma, til Finans.
Flere af de danske forsikringsselskaber erkender, at de ikke sælger verdens bedste forsikringer mod cyberkriminalitet.
»Analysen er korrekt i den forstand, at der er elementer af cybercrime, som i dag ikke er omfattet af Topdanmarks cybercrimeforsikring,« siger Søren Viltoft Baatrup, afdelingsleder i Topdanmarks erhvervsforretning, til Finans.