I udkanten af østjyske Hinnerup står en vindmølle, der er cirka en halv gang højere end Rundetårn i København. Det er en gammel mølle, som hverken i produktion eller størrelse kan måle sig med nutidens kæmper, men som alligevel leverede 71 danske husstandes årlige elforbrug i 2014.
Men det er også en mølle, som ikke længere får støtte og derfor producerer på den rene elpris, som i juli var 23 øre per kilowatt-time. Havde møllen derimod stået i Storbritannien, hvor elpriserne er højere, havde ejeren de seneste to år kunnet få mellem 50 og 150 pct. mere for sin strøm.
Denne prisforskel er blevet til en forretningsmodel for flere mølleejere og for et selskab i Hinnerup. Hos P&J Wind Power har man nemlig de seneste år nedtaget danske vindmøller og bygget dem op igen i udlandet. Adm. direktør Michael Kristensen vurderer, at man årligt nedtager 20-40 møller.
»Elpriserne er så lave, at det kan blive økonomisk hårdt, hvis man for eksempel har et havari. Det er egentlig ikke, fordi mølleejerne har lyst til at pille deres mølle ned, men det er en afdækning for dem,« siger han.
Markedet har fejlet
Michael Kristensen fortæller, at P&J Wind Power gennem de seneste år har afsat de gamle møller til især Italien og de nordlige dele af Storbritannien – særligt Nordirland. I disse områder er elprisen for det første højere, men der har indtil for nylig også været ganske lukrative støtteordninger til de små vindmøller på mellem 200 og 250 kW.
Til sammenligning er moderne landvindmøller i dag ofte på mellem 3.000 og 4.000 kW. Og det er ikke noget problem at flytte møllerne.
»Alle møller, som vi har pillet ned, har fungeret fint. Vi har trykket på stopknappen, så har vi taget dem ned, og nogle er blevet sat op, præcis som de var,« siger Michael Kristensen. »I nogle af møllerne skifter vi lejer og smører, og når de er blevet renoveret, kan de køre i 20 år mere.«
Men selv om det er blevet en forretning for P&J Wind Power at tage danske møller ned og sætte dem op i udlandet, er Michael Kristensen ikke entydigt begejstret for, at det overhovedet er muligt. P&J Wind Power er nemlig også producent af strøm, og de store prisforskelle i Europa dækker over en dybere problemstilling.
»Det er lidt utroligt, at man piller infrastruktur ned i ét EU-land og sætter det op i et andet EU-land. Det er jo et udtryk for, at markedsmekanismerne til at afregne strømmen har fejlet,« siger han.
EU har gennem mange år haft ambitionen om at skabe ét sammenhængende marked for energi.
På elektricitetssiden står man dog over for den store udfordring, at der er meget dårlige forbindelser mellem højprisområder som Italien, Sydtyskland og Storbritannien og lavprisområder som Skandinavien og Nordtyskland.
»Hvis det indre elmarked fungerede, kunne man bare sende strømmen ud af landet, og så ville priserne stabilisere sig, og markedet komme i balance. Men der er fysisk infrastruktur – særligt i Tyskland – som ikke fungerer, og derfor er der ikke nogen grænse, som dansk el kan krydse, hvor prisen bliver højere,« siger adm. direktør i Danmarks Vindmølleforening Christian Kjær.
»Det er grotesk, at fordi man ikke kan sende strøm til Italien, så hiver vi møllen op og sender den derned. Hvis man tager europæiske briller på, så burde det jo ikke være tilfældet,« siger Christian Kjær.
Grønnere græs
De møller, som nu rykkes til udlandet, er opsat i begyndelsen af 90erne, og har dermed fået en hel del støttekroner fra Danmark. Som Michael Kristensen har beskrevet, er der tale om kvalitetsmøller, der de næste mange år ville kunne producere billig, støttefri strøm til de danske forbrugere, der har givet så mange støttekroner til teknologien. Og det rejser spørgsmålet, om det overhovedet er fair, at man nu flytter møllerne, fordi græsset er grønnere i udlandet.
»Jeg kan sagtens forstå, at man på borgernes vegne spørger, om det er fair. Det ville det ikke være, hvis det en ejer, som har tjent godt på subsidier i 20 år, der rykker møllen til udlandet. Men møllen har ikke nødvendigvis haft samme ejer i 20 år, og der er mange, som har brændt fingrene på at købe vindmøller, lige inden elprisen begyndte at falde. Og dem mener jeg ikke, man kan forklejne,« siger han.
»Vi vil meget hellere sælge strømmen direkte til italienerne og briterne, end vi vil flytte møllen rundt i Europa,« siger Christian Kjær.