Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
De første containere fyldt med danske svinepatter er allerede sendt til Thailand, hvor de vil blive kogt, grillet og derefter serveret, skriver foodculture.dk. Og hvis der stadig er lidt svinemælk tilbage i yverne, bliver det tilsyneladende betragtet som værende ekstra lækkert.
- Ja, heldigvis kan vi da sige, at smag og behag er forskellig. Men når en kunde ude i verden efterspørger en vare, står vi naturligvis klar til at levere den – også når de beder om et so-yver, siger fabrikschef på Danish Crowns soslagteri i Skærbæk, Jens B. Jacobsen, til foodculture.dk.
I containeren vil der således også være svine-livmodere, som skal til Japan, hvor de bliver brugt som en vigtig smagsgiver i supper.
De noget specielle ordrer er dog en god forretning for slagterierne, da yvere og livmodere fra søer hidtil er blevet solgt til produktion af dyrefoder. Men nu er værdien mangedoblet ved at gå fra restprodukt til delikatesse i udlandet.
Grisen er dog ikke eneste dyr, der bliver sendt over verdenshavene: Hver dag bliver op mod 200.000 skoldede, frosne kyllingefødder således sendt til Kina, hvor de bliver kogt eller friteret.
BNB