Der er flere overraskelser i en omfattende rapport om den danske bankverden, som kommer hvert år. Således har flere banker, også blandt de største, oplevet en klar tilbagegang, mens der også er eksempler på banker, der går fra at være mindre sikre banker til at være blandt de absolut stærkeste.

Det viser den toneangivende rapport »Den Danske Pengeinstitutsektor for 2014« fra Niro Invest, som Berlingske Business eksklusivt kan præsentere. Her risikovurderes 70 af landets pengeinstitutter ud fra deres nøgletal.

To af de banker, som rykker ned ad listen, er overraskende nok de to største danskejede banker. Danmarks største bank, Danske Bank, går tilbage på listen fra en 19. til en 24. plads.

Det er udtryk for, at Danske Bank alt andet lige er blevet mere risikofyldt. Topchef Thomas Borgen afviser resultatet med, at banken andre steder har medvind:

»Jeg har ikke set analysen, men vi har fået flere opgraderinger (kreditvurdering, red.) fra S & P og Fitch og er på positivt outlook hos Moody’s, så vi har en helt anden finansiel performance. Jeg har ikke mere at sige til dette.«

Endnu større er tilbagegangen for Jyske Bank, som for nylig slugte BRFkredit. Silkeborg-bankens risikoindeks er steget fra 337,5 til 400. På listen betyder det en tilbagegang fra det gode selskab på en 22. plads til en mindre flatterende 37. plads. Jyske Bank har ikke ønsket at kommentere tilbagegangen. Godt ser det heller ikke ud i Nykredit Bank, som er blandt de 15 dårligste med en 57. plads efter en klar tilbagegang fra plads nummer 43.

Storbankerne ligger dog stadig bedre end de otte pengeinstitutter, der har det så svært økonomisk, at de er værd at holde ekstra øje med. Fælles for dem er, at de har problemer med kapitalbasen, og at indtjeningen er svag.

»En af de vigtigste årsager til, at de ligger i bunden, er jo i bund og grund kvaliteten af deres kreditbog,« siger Nicholas Rohde, indehaver af Niro Invest.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Risikoindeks over 500

Helt i bund på den samlede risikovurdering ligger den lille Andelskassen J.A.K. Slagelse, der på 12 ud af analysens 21 nøgletal er blandt de ti dårligst placerede pengeinstitutter i landet. Finanstilsynet gav kassen en særdeles hård medfart i en inspektionsrapport fra marts i år.

»Andelskassen J.A.K. har vel egentlig problemer hele vejen rundt. De tjener ikke nok penge på deres kunder, og deres kapitalbase er for svag. De har en for høj eksponering på både landbrug og ejendomssektoren, og deres nedskrivningsprocent er også over gennemsnittet. J.A.K. er også et af de institutter, der har den svageste buffer til at klare yderligere nedskrivninger og tab. De ligger skidt, og det er endda på trods af, at de har nogle af de højeste udlånsrenter med en gennemsnitlig rentemarginal på godt syv procent,« siger Nicholas Rohde.

I alt giver det Andelskassen J.A.K. Slagelse et samlet risikoindeks på hele 610, hvor 700 er det dårligst mulige. Dermed ligger andelskassen særdeles tungt i gruppen af pengeinstitutter med et risikoindeks på 500 eller over, der af Niro Invest betragtes som en øget risiko. Det underbygges af historikken i analysen.

»Når man kigger på de banker, der er krakket, har de i næsten alle tilfælde ligget med et risikoindeks på over 500. Ligger man med over 500, er der en risiko for, at det kan gå galt,« siger Nicholas Rohde.

For eksempel havde Spar Lolland et risikoindeks på 550, da den gik konkurs i 2013, mens Sparekassen Østjylland i 2012 gik konkurs med et risikoindeks på 502,5. Derimod havde Tønder Bank blot et risikoindeks på 327,5, da banken krakkede i 2012, men det skyldtes, at banken gemte på dystre hemmeligheder, forklarer Nicholas Rohde.

»Sådan en som Tønder Bank fanger analysen ikke. Det er et udtryk for, at i Tønder Bank havde ledelsen fortalt en historie, som var noget mere rosenrød, end virkeligheden var. Da tilsynet kom på besøg, var det i hvert fald ikke enigt i, at tingene var opgjort korrekt. Så modellen forudsætter, at bankerne rapporterer korrekt,« siger Nicholas Rohde.

Også Skjern Bank ligger blandt de mest risikofyldte banker med et risikoindeks på 520. Det er en forværring på hele 97,5 point, og det skyldes i høj grad, at Finanstilsynet på et besøg gav banken besked på at nedskrive et stort millionbeløb.

»Fordi Skjern Bank laver så dårligt et resultat i 2014, er der en række af deres kapitalbasenøgletal, som bliver yderst forværrede. Deres nedskrivningsprocent er én af de højeste i sektoren, og på indtjenings- og rentabilitetsnøgletallene kommer de ret skidt ud,« lyder dommen fra Rohde.

Dermed går Skjern Bank fra en placering som nummer 53 sidste år til femtedårligst på en 66. plads i år.

Direktør Per Munck erkender, at 2014 var et svært år. »Jeg havde nok forventet, at vi ville gå tilbage på listen, efter at 2014 så ud, som det gjorde, da vi blev pålagt store nedskrivninger på landbrug og fast ejendom på 150 millioner kroner. Selv om det var slemt nok, har vi aldrig gjort det bedre på basisindtjeningen, så jeg er udmærket tilfreds med bankens tilstand.«

Østjyderne har stadig problemer

Imens må Østjydsk Bank og bankdirektør Max Hovedskov konstatere, at banken for sjette år i træk ligger særdeles skidt med et risikoindeks i 2014 på 555.

Et tal, der er blevet forværret med 22,5 point det seneste år.

Bjørn Kjos, adm. direktør for Norwegian

»Lad os bare sige, at der ikke er mange, der har købt billigere fly, end vi har gjort.«

---

»Østjydsk Bank har forbedret sit basis-resultat målt i procent af forretningsomfanget, men kigger man på nøgletallet O/I (omkostninger i forhold til indtjening, red.), ligger den helt i bund. Det er noget af det, der virkeligt trækker hårdt. Det skyldes i høj grad, at banken ved et tilsynsbesøg blev tvunget til yderligere nedskrivninger, og det har svækket dens kapitalbase – en kategori, hvor det på næsten alle nøgletallene forværrer deres position,« siger Nicholas Rohde.

Østjydsk Bank skriver i bankens 2014-rapport, at den har haft Deloitte Corporate Finance til at kigge på mulighederne for en fusion eller for at få tilført nye penge. Løsningen blev i første omgang at sælge et par af bankens gode filialer inklusive kunder fra.

Det får Nicholas Rohde til at påpege, at det kan være svært at se, hvad det er i Østjydsk Banks forretningsmodel, der skulle få aktionærerne til at se det som en god investering at skyde yderligere penge i banken. Bankens direktør, Max Hovedskov, tror dog på fremtiden:

»Jeg mener, at vi fortsat kan drive et fornuftigt pengeinstitut med det, vi har tilbage i banken.«

I toppen af risikoanalysen finder man Fanø Sparekasse, der ifølge Nicholas Rohde klarer sig rigtigt fint på stort set alle nøgletal.

»Kapitalbasen er god, de har nogle af de laveste nedskrivninger, de har en fornuftig indtjening og en fornuftig eksponering mod både ejendomme og landbrug. Direktør Freddy Christensen går jo på pension med udgangen af maj, og han afleverer sparekassen i meget fin form,« siger Nicholas Rohde.

En anden af de banker, der har gjort det godt, er Sparekassen Sjælland, der har tordnet frem og reduceret risikoen så markant, at banken er gået fra at være nummer 56 til at være nummer 17 på listen.

»Jeg er glad og overrasket over, at vi er gået så meget frem. Årsagen er, at mange af de ting, vi har arbejdet hårdt på gennem de sidste fem år, er løst. Det er lykkedes at gøre banken mere simpel og mindre risikofyldt. Vi har sagt nej tak til spekulation og til renteswaps, der koster dyrt for mange banker i disse år,« siger bankens administrerende direktør Lars Petterson, som oplyser, at man har arbejdet hårdt for at afvikle risikofyldte ejendomsengagementer.

»I stedet fokuserer vi på at sprede risikoen og have mange privatkunder. Vi kan også mærke, at vi for fem år siden lå det værste sted i Danmark med faldende huspriser og alt muligt andet. Nu går det den anden vej. Vi kan mærke, at økonomien på Sjælland vender rundt,« forklarer Lars Pettersen fra hovedsædet i Holbæk. I år arbejder Sparekassen Sjælland på at blive børsnoteret.