Danske småhoteller i terror-klemme

Terror. Fra 15. september kan hoteller og restauranter få en bøde, hvis de ikke gemmer data om deres gæsters telefonsamtaler og færden på nettet. Teknikken er svær og koster let 100.000 kroner. Samtidig giver det ikke større terrorsikkerhed, mener hotelbranchen, der peger på, at reglerne er uklare og urimelige.

Hoteller med telefon og internet på værelserne skal registrere de samme data om deres kunders samtaler og internetbrug som TDC, Telia og de andre teleudbydere.

De er nemlig også "teleudbydere" og derfor underlagt kravene i den ny terrorlovgivning om logning.

Det fremgår af Justitsministeriets vejledning til den såkaldte Logningsbekendtgørelse, som træder i kraft 15. september 2007.

Reglerne, som er en del af regeringens terrorpakke, og som tidligere har været under kraftig beskydning fra Teleindustriens side, bliver nu også angrebet af hotelbranchen.

Foreningerne Horesta og Danmarks Hotelforening peger på, at de fleste af Horestas godt 2.000 medlemmer vil blive ramt af kravene, og at især smv'erne vil blive presset økonomisk af de tekniske krav, som kaldes urimelige.

- De små bed & breakfast steder på landet kan ikke løfte opgaven. Alene et nyt telefon-omstillingsbord koster mellem 75.000 og 100.000 kroner, siger Jens Zimmer Christensen, formand for Danmarks Hotelforening Øst for Storebælt og medlem af bestyrelsen hos brancheforeningen Horesta.

Politiet giver en timeEfter reglerne skal alle hoteller, små som store, fra 15. september kunne stille med alle data (logge) om ud- og indgående telefonsamtaler fra de enkelte værelser og data om, hvilke hjemmesider, hver hotelgæst har besøgt hvornår. Meningen er, at politiet med en dommerkendelse i hånden kan kræve oplysningerne med 1-2 timers varsel.

Jens Zimmer Christensen kan ikke forstå, at Danmark tilsyneladende har valgt at gå egne veje ved at lægge forpligtelsen helt ud i detailleddet. Helt modsat andre EU-lande, herunder Sverige.

Han mener ikke, de små hoteller med ældre telefonsystemer er vant til at samkøre data om indgående opkald med samtaler på enkelte hotelværelser. De er heller ikke gearet til at "parre" data om pasnumre på gæsterne med data om internetbevægelser og opkald, mener Jens Zimmer Christensen.

Også advokat Niels Christian Ellegaard fra advokatkontoret Plesner, Svane og Grønborg mener, det bliver en rigelig stor mundfuld for hotel- og restaurationsbranchen.

- Hotellet skal i princippet have en vagt, der kan kontaktes 24 timer i døgnet, oplyser Niels Christian Ellegaard, der skal holde oplæg om sagen for en række hotelejere på onsdag hos Horesta.

Ikke outsource hele ansvaretHan forventer i det hele taget meget bøvl for landets hoteller og restauranter i forbindelse med terrorkravene.

- Hotellet kan godt outsource den del, der angår internettet, men det kan stadig blive en stor udfordring at sikre, at identiteten på netbruger og gæst er den samme, siger Niels Christian Ellegaard.

Hvis noget går galt, den dag politiet beder om oplysninger så er det hotellet og ikke telefirmaet, der får bøden.

Alligevel er outsourcing den løsning, flere af de hoteller, som ErhvervsBladet har talt med, peger på.

Både hotelkæden Zleep og hotellerne Axcel, Carlton og Avenue er tyet til det.

Direktør for hotel Axcel i København, Sandra Plesner Weinert, stoler på den aftale ,hun har indgået med sin teleleverandør Powernet.

- Vi har nu lavet helt lukkede netværk og login for at komme på. Det har kostet en del penge, konstaterer hun.

Hotelejer Maj Koppenberg, Avenue Hotel, har investeret i et helt nyt it-system og har samtidig valgt telefirmaet Wayport til at håndtere logningen.

- Terrorkravene må give en ordentlig udskrivning for mange af de mindre hoteller i branchen, konstaterer hun.

Jens Zimmer Christensen, Danmarks Hotelforening, forstår ikke, at biblioteker og andelsboligforeninger på under 100 enheder går helt fri af terrorkravene, mens samtlige hoteller bliver holdt op på kravene.

- Mon ikke også potentielle terrorister er klar over, hvor der bliver logget og ikke bliver logget, spørger han og henviser til, at de bare kan gå på biblioteket eller køre ned ad Nørrebrogade og logge på ét af de åbne trådløse netværk.

De pålægger en masse virksomheder nogle store udgifter til terrrorsikring, men der er alligevel nogle store huller i det, siger han. Horesta har stillet flere spørgsmål til Justitsministeriet, herunder om hvilket format politiet skal have sine data i.

- Men det er ikke lykkedes at få et svar endnu, en måned før reglerne træder i kraft, siger Jens Zimmer Christensen.