Danske PMI-tal viser solid vækst i industrien

Danske indkøbschefers forventningsindeks, Dansk PMI, steg i marts fra 56,9 til 58,4 og indikerer således en solid vækst i aktiviteten i de danske industrivirksomheder.

Læs mere
Fold sammen

Det oplyser Dansk Indkøbs- og Logistik Forum (DILF) og Kairos Commodities, der står for at udarbejde indekset.

Dansk PMI har indikeret ekspansion i de seneste syv måneder.

- Fremgangen i Dansk PMI var primært drevet af vækst i underindeksene for nye ordrer, produktion og beskæftigelse, der er grundstenene i indekset, anfører DILF og Kairos og fremhæver, at væksten i nye ordrer tiltog i marts, idet underindekset for nye ordrer steg, hvilket blev understøttet af en fremgang i antallet af eksportordrer.

Underindekset for produktion fortsatte væksten for syvende måned i træk og med øget vækstrate sammenlignet med februar, mens underindekset for beskæftigelse indikerer, at industrien fortsætter med at ansætte.

Derimod bød marts bød på et fald i underindekset for lager af indkøbte produkter.

- Det nuværende niveau under 50 indikerer, at virksomhederne reducerer lagrene, anfører DILF og Kairos.

/ritzau/FINANS