Danske patenter drukner i bureaukrati

Papirbjerge. Det tager længere og længere tid at få udstedt internationale patenter på grund af et stigende antal ansøgninger. Uden patenter har danske virksomheder svært ved at føre nye produkter på markedet, da de vil stå magtesløse over for kopister.

Et stærkt stigende antal ansøgninger om patenter fra virksomheder, institutioner og opfindere over hele verden sætter nu innovative danske virksomheder under voldsomt pres.

Virksomhederne må vente længere og længere på at få internationale patenter, hvilket koster dem tabt omsætning og manglende opbakning fra investorer. Samtidig bliver virksomhederne ekstremt sårbare over for kopister, som de ikke kan få stoppet ad rettens vej uden udstedte patenter i hånden.

Problemet skyldes en stadig længere sagsbehandlingstid hos både det europæiske og det internationale patentkontor, som ligger underdrejede på grund af flere års stigning i antallet af patentansøgninger.

Det Europæiske Patentkontor (EPO) modtog sidste år godt 208.000 ansøgninger, over fem procent flere end i 2005.

Den internationale patentmyndighed PCT fik i 2006 147.500 ansøgninger, hvilket er knap otte procent mere end året før. Papirbjergene vokser og vokser, og kontorernes medarbejdere kan ikke følge med.

Må tage chancen- Stigningen i nye ansøgninger er ret voldsom over hele verden, og derfor tager det længere tid både at få et patent, men også overhovedet at få at vide, om man vil kunne få et patent. Det er problematisk for mange danske virksomheder, konstaterer Peter Koefoed, adm. direktør for patentbureauet Inspicos og bestyrelsesmedlem i brancheorganisationen Patentagentforeningen.

Arbejdspuklen hos de internationale patentmyndigheder betyder, at det nu i gennemsnit tager fire år at få et europæisk patent og på mange områder seks år.

Det er markant mere end målsætningen om tre år fra ansøgning til udstedelse af patent. Samtidig går der længere og længere tid, før ansøgere kan få myndighedernes indledende vurdering af, om de overhovedet kan få patent.

Den langsommelige sagsbehandling afføder en række problemer for danske virksomheder. Mekaniske og elektroniske produkter med en livstid på få år, før de overhales af nye opfindelser, kan dårligt nå at føres på markedet, da patenterne er så længe undervejs.

Konkurrencemæssigt problemDerfor tvinges virksomheder til at tage chancen og markedsføre produkter uden patenter, hvis ikke de vil spilde deres udviklingsomkostninger. Det blotter så virksomhederne for kopister, da disse ikke kan standses med rettens hjælp uden et patent i hånden.

For nye virksomheder med produkter med længere livstid, eksempelvis medicoselskaber, har den lange ventetid på patenter andre konsekvenser.

De får sværere ved at finde investorer, der kan finansiere den dyre forskning, fordi ingen vil skyde penge ind, før teknologierne er beskyttet af patenter.

- Det er klart, at den lange sagsbehandlingstid er et konkurrencemæssigt problem for danske virksomheder, blandt andet fordi de forsinkes i at føre opfindelser på markedet. Det giver en risiko for økonomiske tab, siger direktør Jesper Kongstad fra Patent- og Varemærkestyrelsen (PVS).

Han påpeger, at danske virksomheder faktisk er relativt heldigt stillede i forhold til udenlandske konkurrenter, fordi PVS er hurtigere i deres sagsbehandling end mange andre landes patentmyndigheder.