Danske milliardfirmaer køber fortsat russiske fisk: »Vi driver ikke politik«

De to danske virksomheder Espersen og Kangamiut handlede sidste år fisk for milliarder. En del af dem er fanget i russisk farvand.

En flåde med russiske fisketrawlere gør klar til at stævne ud fra havnebyen Murmansk tæt på grænsen til Norge. To af Danmarks største fiskeselskaber køber fortsat fisk, som er fanget i russisk farvand. Arkivfoto: Dario Thuburn/AFP/Ritzau Scanpix   Dario Thuburn

For få uger siden sendte den nordjyske fiskekoncern Kangamiut Group et opsigtsvækkende regnskab for 2022 på gaden.

Omsætningen lød på knap fem milliarder kroner, mens overskuddet landede på 139 millioner kroner.