Danske ingeniører får halvt så meget som kinesiske kolleger

Nogle af Kinas topspecialister og chefer med ingeniørbaggrund tjener dobbelt så meget i årsløn som dem i Danmark.

Danske ingeniører med base i København får næsten halv så meget i løn deres kinesiske kolleger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Flemming Højer
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er pres på de danske ingeniører, der for længst er blevet overhalet af deres kinesiske kolleger på lønfronten. Idéen om Kina som lavtlønsland falder til jorden, efter især ingeniører med specialistkompetencer og lederansvar kan hæve op til dobbelt så meget i årsløn som dem i Danmark. Det skriver Ingeniøren.

Tallene kommer fra Copenhagen Capacity, som har bestilt en sammenligning fra analysebureauet fDi Benchmark. Den viser, at en afdelingsleder med ingeniørbaggrund kan få op til 1,2 mio. kr. i løn årligt, hvis hans arbejdsplads ligger i Shanghai, men kun 620.000 kr., hvis han arbejder i København.

”Kinesiske ingeniører med fire-fem års erfaring kan nu være lige så dyre som danske ingeniører. Årsagen er til dels, at Kina først for alvor begyndte at uddanne ingeniører for godt ti år siden. Det betyder, at der kun er få erfaringstunge ingeniører, hvilket får lønpresset på netop den gruppe til at vokse voldsomt,” siger Claus Lønborg, direktør i Copenhagen Capacity og tidligere chef for Udenrigsministeriets Innovation Center i Shanghai til Ingeniøren.

Tidligere har det ellers været forestillingen, at Kina var et lavtlønsområde, det vil sige, at de ansatte kunne hyres til en langt lavere løn end hvad danske kolleger krævede for det samme. De høje kinesiske ingeniør-lønninger er dog begrænset til nogle enkelte områder i landet, hvor der er særlig stor vækst, for eksempel Beijing og Shanghai.

Det bekræfter formand for IDAs Arbejdsmarkedsudvalg Morten Thiessen over for Ingeniøren. Han mener, at hovedparten af de kinesiske ingeniører til trods for ovenstående sammenligning stadig får en lavere løn end de danske.

”Nu er Kina ikke kun Kina, og disse løntal handler om områder, som er helt vildt overophedede, og det er velkendt, at voldsom vækst gør noget ved lønniveauet,” siger Morten Thiessen.

Han forventer derfor heller ikke, at den høje løn blandt kinesiske ingeniørspecialister vil lægge pres på virksomheders outsourcing, da de primært sender velafgrænsede opgaver, der kan løses af en gennemsnitlig kinesisk ingeniør af sted.