Danske influencere sælger deres værk for tocifret millionbeløb

Pernille Lotus og hendes samarbejdspartner Rasmus »Lakserytteren« Kolbe sælger WeAreCube til svensk køber.

Pernille Lotus sælger sammen med sin arbejdspartner Rasmus »Lakserytteren« Kolbe deres fælles værk WeAreCube. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Iværksætteren Pernille Lotus har solgt sit influencer- og markedsføringsbureau WeAreCube for et stort, tocifret millionbeløb.

Det er den store svenske platform Gigger Group, som ifølge Dansk Markedsføring lægger 75 millioner svenske kroner (54,9 millioner danske) for WeAreCube, der ejes af Pernille Lotus og hendes arbejdspartner Rasmus Kolbe, på sociale medier kendt under navnet Lakserytteren.

Med salget overtager Pernille Lotus aktier i Gigger Group, så hun selv bliver tocifret millionær.

Udsigt til en endnu højere pris

Der er dog udsigt til, at beløbet til de to kan blive endnu større, nemlig på 100 millioner svenske kroner, hvis WeAreCube i 2021 når en omsætning på over 85 millioner kroner.

Pernille Lotus stiftede i 2015 influencerbureauet SMAC Agency, som senere fusionerede med svenske Cube.

Influencere er personer, der bruger deres store følgergruppe på sociale medier til at fremme bestemte produkter eller holdninger. Globalt ventes influencere at omsætte for over 100 milliarder kroner i 2022.

Gigger Group omtaler selv i en pressemeddelelse om købet WeAreCube som »et af Nordens største og markedsledende influencer-marketingvirksomheder« og fremhæver The Body Shop, Toyota, Carlsberg, Netflix og andre ar virksomhedens kunder.