Danske giganter kan købe op for over 500 mia kr.

Der er en stor opsparet opkøbskraft i danske virksomheder efter år med spareprogrammer. Selskaber som A.P. Møller - Mærsk, Coloplast og Pandora er blandt dem, der kan rejse milliarder til opkøb.

Foto: John Parra.
Læs mere
Fold sammen

De store danske virksomheder kan rejse enorme beløb til opkøb. De 25 største danske virksomheder kan alene stable mere end 500 mia. kr. på benene til opkøb og investeringer, hvis man tæller ny gæld med, viser beregninger, som Berlingske har foretaget.

Udfordringen er at finde de oplagte opkøbsmål. Samtidig kan investorerne være på vej til at slække på de skrappe krav til, hvilke værdier et opkøb skal skabe.

Transportkoncernen DSV er blandt de virksomheder, der traditionelt har købt flittigt op. Men det er ved at være længe siden, blandt andet fordi ledelsen kun vil købe noget, der skaber ordentlig værdi for aktionærerne.

»Selskaberne har ikke svært ved at finansiere det, men de skal finde de rigtige kandidater, og det er måske blevet en tand sværere,« siger Kurt Larsen, bestyrelsesformand i DSV.

Han siger, at DSV skal undgå at gøre noget, blot fordi investorerne gerne ser, virksomheden være mere aktiv med opkøb.

»Investorerne vil gerne have, at vi driver virksomheden så godt som muligt. Det indebærer, at vi er fornuftige, når vi køber noget, og vi skal ikke lade os presse for at tilfredsstille en forventning fra investorerne,« siger Kurt Larsen.

Virksomhederne har siden finanskrisen haft stort fokus på omkostningerne og mindre på at vokse. Det har betydet, at der i dag er ophobet meget store summer i flere af de store danske virksomheder.

Hvis gælden i 25 af de største danske virksomheder var tre gange driftsindtjeningen – en tommelfingerregel for, hvor stor gælden bør være i et selskab over indtjeningen – ville der samlet være 501 mia. kr. til opkøb og investeringer, viser beregninger fra Berlingske Research. Men det reelle beløb er formentlig meget større.

I mange virksomheder kan der lægges betydelige milliardbeløb oveni den øgede gæld, hvis virksomhederne laver en kapitaludvidelse på fondsbørsen. Det gælder eks. Carlsberg, hvor hovedejeren Carlsbergfondet tidligere har gennemført en fundatsændring for derved at give bryggeriet størst mulig opkøbsfleksibilitet.

Dertil kommer, at man ved et opkøb også køber ny driftindtjening, der kan belånes, hvilket reelt bare gør beløbet endnu større.

I et marked med lave renter vil investorerne gerne have, at virksomhederne investerer pengene.

Ifølge Kasper Brix-Andersen, seniorporteføljeforvalter i BankInvest, kan der blive blødt op på investorernes krav til værdiskabelsen ved opkøb.

»Med de lave renter, som vi ser, er det muligt, at virksomhederne vil begynde at slække på de afkastkrav, som de historisk har haft til deres opkøb. Vores holdning vil afhænge af den enkelte case, men det er muligt, at vi vil se positivt på det,« siger Kasper Brix-Andersen.

Thomas Steen Hansen, aktiechef i Danske Bank, regner med, at det langsomt bliver nemmere for virksomhederne at finde opkøbsmål, og at mange investorer vil være glade for det.

»Der er fortsat investorer, der er kortsigtede og hellere ser, at overskuddet betales ud som dividende, men jeg fornemmer en stigende support blandt de største investorer, når det kommer til fornuftige opkøb, der kan styrke virksomhedernes langsigtede markedsposition,« siger Thomas Steen Hansen.

Investorerne vil generelt nødigt se selskaber med slet ingen eller lav gæld. Det skyldes, at en stor pengereserve – set fra investorernes side – ikke er positiv, fordi pengene kan investeres andre steder til højere afkast. For mange penge i kassen hæmmer afkastet og i sidste ende udviklingen i aktiekursen.

Det er blandt andet en overvejelse, som A.P. Møller - Mærsk gør sig i øjeblikket, fordi gælden er ved at være for lav.

»Der er ikke nogen nedre grænse for vores gæld, men den er nok på et niveau nu, hvor vi må sige, at vi løbende kigger på vores kapitalstruktur,« sagde Mærsk-topchef Nils Smedegaard til Berlingske i forbindelse med Mærsks kvartalsregsnkab midt i maj.

Berlingskes beregninger viser, at Mærsk kan rejse over 150 milliarder kroner til nye opkøb.

Det er langtfra bare de store danske virksomheder, der kæmper med for meget kapital.

»Det er en global tendens, og vi ser mange steder, at erhvervslivet er utrolig velkonsolideret. Mange virksomheder har efter krisen konsolideret sig og betalt gæld tilbage og er nu i en styrket position,« siger Michael Borre, chefrådgiver i Nordea.

Han vurderer, at investorerne sukker efter, at virksomhederne begynde at købe op og peger på, at aktiemarkedet har reageret positivt på opkøbsforsøg.

»Vi har set et stemningsskifte i den måde, aktiemarkedet reagerer på, når der opstår rygter om opkøb. Det er tankevækkende, at aktiekurserne på den opkøbende virksomhed i mange tilfælde også stiger. Tidligere så vi typisk, at investorerne blev bekymrede, og kursen faldt,« siger Michael Borre.

Laes mere