Danske forretningsfolk dropper Kina

Dygtigere lokal arbejdskraft, lavere økonomisk vækst og luftforurening har fået antallet af udstationerede danske erhvervsfolk i Kina til at skrumpe. I Beijing er der i gennemsnit under én dansker per dansk virksomhed.

Kinas voldsomme forurening er medvirkende årsag til, at færre danskere ønsker at arbejde i landet. Arkivfoto: Kim Kyung-Hoon/Reuters Fold sammen
Læs mere

BEIJING: Da UniGroup Relocation gennemgik sidste års aktiviteter, vakte tallene fra Kina opsigt. Det internationale flyttefirma kunne konstatere, at antallet af personer på vej ud af Kina var dobbelt så stort som antallet af personer på vej til Kina. UniGroup Relocation flytter årligt omkring 260.000 familier på globalt plan. De fleste kunder er ansatte i multinationale selskaber, der bliver sendt ud i verden på firmaets regning.

Det internationale exit fra det kinesiske marked har fundet sted løbende over de seneste par år. Også de danske virksomheder med aktiviteter i Kina har valgt at udstationere færre danskere i landet. En udvikling alle tre danske handelskamre i Kina har registreret. Det er ikke muligt at sætte tal på, hvor mange danske forretningsfolk, der har forladt Kina, men ifølge det danske handelskammer i Beijing er der tale om en klar tendens.

»Jeg oplever det som meget markant,« siger Jens Eskelund, formand for det danske handelskammer i Beijing og Nordkina, der har 69 medlemsvirksomheder.

En ny undersøgelse lavet af handelskammeret viser, at medlemsvirksomhederne i snit har to danskere ansat. I den kinesiske hovedstad er gennemsnittet nede på 0,7 per virksomhed.

»Vi ser det som en naturlig udvikling, hvor mange af de danske virksomheder, der har været her længe, er blevet modnet og bedre til at uddanne og fastholde lokale medarbejdere i ledende stillinger. Og så har den økonomiske afmatning i Kina og de oversøiske eksportmarkeder betydet, at mange virksomheder har haft deres omkostninger til eftersyn,« siger Jens Eskelund.

Udgifterne ved at have en dansker boende i Beijing kan hurtigt løbe op. Særligt hvis den udsendte har familie med. Prisen for at have et barn i den foretrukne internationale skole i byen er omkring 200.000 kroner om året, mens huslejen i det område typisk er på 25.000 til 40.000 kroner om måneden. I mange tilfælde bliver stillinger, der før var besat af en dansker, overtaget af udlændinge med kinesisk blod i årerne.

»Der er fortsat en del udlændinge i de danske virksomheder, men de er i mange tilfælde ikke danskere. Danskerne er blevet erstattet af canadiske kinesere, kinesere fra Malaysia eller Hong Kong eller folk fra Singapore. Deres krav er lidt lavere end danskernes, men efterhånden ikke meget. Det er sprog- og kulturforståelsen, der vægter i disse tilfælde,« siger Jan Lægaard Broni, bestyrelsesformand for det danske handelskammer i Sydkina.

Kinas økonomiske udvikling og dygtigere kinesisk arbejdskraft spiller en vigtig rolle, men er ikke hele forklaringen på det faldende antal danske erhvervsfolk i Kina. Mange af de bedst egnede kandidater takker nej til stillinger i Kina, når de får buddet. Det skyldes bl.a. den kinesiske smog og luftforurening, der de fleste dage indhyller landets storbyer.

»Når vi skal rekruttere til ledende stillinger, er det sammenlignet med for fem år siden blevet en større udfordring at finde folk med Kina-erfaring, der vil bo i Nordkina. Og vi får sjældent folk med børn til at flytte tilbage til Kina. Så udvalget af de bedst kvalificerede er blevet mindre,« forklarer Jens Purup, direktør i rekrutteringsfirmaet Access People.