Danske firmaer bange for at underskrive kontrakter med NemID

Når virksomheder indgår i en aftale med kunder, må de fortsat skrive under med kuglepen. En detalje i Retsplejeloven får nemlig de danske firmaer til at tvivle på, om digitale kontrakter holder i fogedretten.

Foto: Jonas Vandall Ørtvig

Teknisk set er det muligt at underskrive kontrakter digitalt med NemID, og i mange tilfælde er det også særdeles belejligt. Det skriver Version2

Men en bemærkning i Retsplejeloven afholder virksomheder fra at digitalisere kuglepennen, når underskriften skal forsegle kontrakten. For hvis virksomheden ender i fogedretten for at få opfyldt kontrakten, så kræver domstolen et originalt dokument af papir.

»Det er et skridt tilbage i forhold til digitaliseringen af vores samfund. Der arbejdes meget på at få alt gjort så digitalt som muligt, for det er grundlæggende rationelt at anvende digitale løsninger, men vi har altså et meget stort område af vores økonomi, hvor der ikke er nogen, der tør gøre brug af de her løsninger, som egentlig ligger til rådighed,« siger it-advokat Nis Peter Dall til Version2.

Han er ekspert i it-kontrakter og har udarbejdet et notat for virksomheden Signicat om brugen af digitalt signerede dokumenter.

Kravet om et originalt dokument er dog ikke uden undtagelse. For kravet behøver ikke at være gældende, hvis fogedretten anser det for at være unødvendigt.

Problemet er bare, ifølge Nis Peter Dall, at det skal bedømmes i hver enkelt sag, og det er aldrig blevet afprøvet, så man ved ikke, hvordan fogedretten vil reagere.

Netop det får virksomhederne til at holde sig tilbage.

Alligevel slog Domstolsstyrelsens arbejdsgruppe fast i 2003, at en kontrakt underskrevet med digital signatur er lige så pålidelig som en traditionel kontrakt. Det skriver de i rapporten»Redegørelse om digital kommunikation med domstolene.«

Hæmmer effektivisering

Kravet blev i sin tid indført, da kopimaskinen kom til verden.

Men nu får loven virksomheder til at holde sig fra at digitalisere kontrakter. Det mærker virksomheden Signicat, som leverer løsninger til digitale identiteter.

»Vi mærker, at der er rigtig mange virksomheder, der gerne vil det her. Men de tør ikke, for de ved ikke, hvad de kan risikere at møde i en retssag,« siger Lars Møller Kristensen, landechef i Signicat, til Version2.

Virksomheden har adskillige gange forgæves forsøgt at få Justitsministeriet til at tage hånd om problemet.

Ifølge Lars Møller Kristensen kunne virksomheder spare meget tid og penge, hvis de ikke skulle sende kontrakter ud med post, for så derefter at skanne dem ind igen, når kontrakterne er underskrevet. Men han har også oplevet, at en kunde måtte fryse alle sine kontrakter ned efter en vandskade for at bevare de originale kontrakter.

I værste fald tror Lars Møller Kristensen, at det kan hæmme danske virksomheders konkurrenceevne.

Deltag i debatten på