Danske Byggecentre må kæmpe for arbejdskraften

Palle Thomsen, adm. direktør for Brancheforeningen Danske Byggecentre, peger på evnen til at tiltrække medarbejdere som en af branchens største udfordringer. For østarbejderne bliver efterhånden hjemme.

Palle Thomsen er administrerende direktør for Brancheforeningen Danske Byggecentre. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

I næste måned løber byggerimessen Byggeri ’18 af stablen i Fredericia, så adm. Direktør Palle Thomsen fra Brancheforeningen Danske Byggecentre, der står som arrangør, har nok at se til. Men samtidig skal han tage sig af et efterhånden påtrængende problem for medlemmerne: mangel på arbejdskraft.

Rundt om på de danske byggepladser høres ofte sprog som polsk, rumænsk og litauisk, og en stor del af de nyere ejendomme i Danmark er opført med solid hjælp fra flittige hænder østfra. Men sådan bliver det ikke nødvendigvis ved. Den hurtige økonomiske vækst i de tidligere østlande er for alvor begyndt at kunne mærkes på både lønnen og jobmulighederne. Det betyder, at det inden for mange brancher ikke længere er helt så attraktivt at rejse til et vesteuropæisk land som Danmark for at arbejde og sende penge hjem til familien.

Travlhed i Polen

»Vi har p.t. en stor udfordring med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, både til byggepladserne og til byggecentrene rundt omkring i landet. Førhen har vi jo haft mange østarbejdere til at hjælpe os ude på byggepladserne, men de er blevet sværere at få fat på. De har nok at lave hjemme i Polen,« siger han.

Svaret på arbejdskraftudfordringen har først og fremmest været effektivisering, men også oprustning på imagefronten. Danske Byggecentre har de seneste fem år kørt intensive kampagner over for blandt andet skoler og uddannelsesvejledere. Resultatet af en undersøgelse foretaget for fem år siden af byggebranchens image blandt unge var nemlig, med Palle Thomsens udtryk, ’temmelig nedslående’.

Det negative indtryk, de unge i skolerne havde af arbejdslivet i et byggecenter eller på en byggeplads, stod dog i diametral modsætning til den meget positive feedback, branchen fik, da man tilsvarende spurgte egne medarbejdere.

»Vores ansatte viste sig at være særdeles begejstrede for deres karrierevalg. Så vi måtte jo konkludere, at problemet ikke drejede sig om, at forholdene hos os er dårlige. Vi havde derimod ikke været gode nok til at formidle, hvor langt man faktisk kan nå med en karriere i byggebranchen,« siger Palle Thomsen.

Væk fra uddannelsessnobberiet

Han ser også et behov for, at vi politisk og kulturelt gør op med tendensen til ’uddannelsessnobberi’ i Danmark, og han ser Schweiz som et forbillede i den sammenhæng:

»I Schweiz har de håndværksmæssige og erhvervsfaglige uddannelser et godt image. Der anses det som en attraktiv vej at gå, og det er almindeligt udbredt og meget enkelt at læse videre, når man først har sin håndværkeruddannelse og har arbejdet i et par år. I Danmark har vi en tendens til uddannelsessnobberi, som gør, at erhvervsuddannelserne anses som lavt rangerende. Politisk kunne jeg blandt andet godt tænke mig, at man gjorde vejen til videre uddannelse nemmere for faglærte, for min erfaring er, at de unge oplever systemet som tungt,« lyder det.

Byggerimessen, der afholdes hvert andet år og tiltrækker ca. 27.000 håndværkere, ingeniører, byggerådgivere, arkitekter og andre professionelle inden for bygge- og anlæg samt relaterede brancher, finder i år sted fra 13. til 16. marts under overskriften ’Ny viden kun for fagfolk’. Temaerne vil være effektivisering, klima, energi, miljø og bæredygtighed, som ud over at tiltrække arbejdskraft er nogle af de problemstillinger, Brancheforeningen Danske Byggecentre har fokus på i disse år. Det er blandt andet nyt om metoder til genanvendelse af materialer fra gamle ejendomme, der rives ned, der er på programmet.