Danske Banks whistleblower kræver beskyttelse efter offentliggørelse af identitet

Tidligere på ugen kom det frem, at den meget omtalte whistleblower i hvidvasksagen er briten Howard Wilkinson. Efter at hans personlige identitet er kommet frem, kræver han nu beskyttelse.

Danske Banks estiske fillial. Whistlebloweren var lokal chef for Danske Banks handelsenhed i Baltikum fra 2007 til 2014. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Onsdag blev identiteten på whistlebloweren i Danske Banks hvidvasksag afsløret.

Det skyldtes, at det estiske medie Eesti Ekspress lækkede hans navn uden samtykke, hvilket efterfølgende fik whistlebloweren - briten Howard Wilkinson - til at stå frem i Berlingske.

Nu tager sagen en ny drejning, idet whistlebloweren kræver beskyttelse i et brev til danske og estiske myndigheder.

Den 27. september sendte Howard Wilkinsons advokater et brev til justitsminister Søren Pape Poulsen (K), bagmandspolitiets (SØIK) chef, Morten Niels Jakobsen samt de estiske myndigheder.

Brevet er sendt af advokaten Stephen Kohn fra advokatfirmaet Kohn, Kohn og Colapinto i Washington D.C, der er Wilkinsons advokat.

Det fremgår af brevet, at offentliggørelsen af Wilkinsons navn bringer ham i fare for en hævnaktion fra de bagmænd, der har brugt Danske Banks estiske filial til hvidvask. De beder myndighederne sikre, at Wilkinson ikke bliver offer for »hævnaktion, krænkelser af hans rettigheder til et privatliv og/eller hans menneskerettigheder«.

Justitsministeriet tager foranstaltninger

Til Ritzau oplyser justitsministeriet, at det allerede har foretaget de nødvendige foranstaltninger i forhold til whistlebloweren.

»Justitsministeriet er opmærksom på det åbne brev, og ministeriet har nu bedt relevante myndigheder om at tage de nødvendige foranstaltninger,« skriver ministeriet i en mail til Ritzau.

Ifølge Ritzau vil ministeriet ikke svare på hvilke konkrete foranstaltninger, der er tale om. Der henvises til Bagmandspolitiet, der heller ikke vil uddybe det.

Det fremgår af brevet, at den estiske avis har citeret fire kilder fra Danske Bank, som udpeger Wilkinson ved navn. Det er sket uden, at han selv vidste det eller havde givet tilladelse til det. Derudover står der, at flere af informationerne fra de ansatte var ukorrekte.

»Afsløringen af hans navn (...) er ekstraordinært problematisk og udgør en hævnaktion og intimidering, der er i strid med flere internationale traktater,« står der i brevet.

Advokaten skriver også, at Wilkinson blev whistleblower af etiske årsager. Hans identitet har været holdt hemmelig, siden han første gang udtrykte bekymring for aktiviteten i den estiske filial i 2013.

»Vi er ekstremt bekymrede for, at Danske Bank, som har kendt whistleblowerens identitet, har overtrådt hans menneskerettigheder, som er beskyttet af loven,« fortsætter brevet.

I en skriftlig kommentar svarer Danske Banks pressechef, Kenni Leth:

»Vi kan ikke kommentere konkrete personaleforhold. Vi tager vores forpligtelser over for whistleblowere meget alvorligt, herunder at sikre fuld anonymitet og beskyttelse af deres rettigheder i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af lovgivningen. På den baggrund er vi uforstående over for de udsagn, der fremsættes af det pågældende advokatfirma. Derudover har vi ingen kommentarer«.