Danske Banks svære genfødsel

Mads Sixhøj. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Det er et Danske Bank i knæ, som Thomas Borgen er i gang med at genrejse. Peter Straarups irske eventyr, der blev et milliarddyrt mareridt, og Eivind Koldings efterfølgende række af uheldige tiltag, herunder kampagnen ”New Standards”, der nærmest er blevet et skoleeksempel i fejlslagen markedsføring, har sat sine spor i befolkningen, hos kunderne og ikke mindst hos myndighederne. Bankens image er i bund, og hver eneste måned i år har mere end 10.000 kunder forladt banken. Folk misforstår budskaberne, forsvarer Danske Bank sig, men har dog erkendt, at kommunikationen var for dårlig.

Som nyudklækket adm. direktør lancerede Thomas Borgen store planer for Danske Bank. Danskerne skal igen være stolte af banken, sagde han og satte som vigtigste opgave at tage øget hånd om kunderne, mens den anden hånd kastede et løfte om 12 pct. i afkast til aktionærerne i 2015 op i luften. Det skulle bringe Danske Bank op blandt de bedste af de nordiske storbanker. De 12 pct. var det vist kun Danske Bank, der troede på, og Thomas Borgen måtte da også ved seneste regnskabsfremlæggelse sænke forventningerne til 9 pct. Langt fra de nordiske konkurrenter, der allerede i dag ligger på 10-15 pct. Danske Bank selv ligger i øjeblikket på 5 pct.

Flere analytikere sår endda tvivl, om Danske Bank overhovedet kan nå de 9 pct. Forskellige udefrakommende faktorer spiller ind. Eksempelvis vil det ifølge Danske Bank selv koste banken omkring 480 mio. kr., hvis Nationalbanken følger efter Den Europæiske Centralbank (ECB) og nedsætter renten med 0,25 procentpoint.

For at føje ondt til værre betvivles Danske Bank kapitalkvalitet. I sommer anklagede Finanstilsynet Danske Bank for at være for lidt konservativ i sin opgørelse af risikoen for tab på sine lån. Tilsynet forlangte, at Danske Banks såkaldte risikovægtede aktiver blev forhøjet fra 772 mia. kr. til 868 mia. kr., og Danske Bank måtte modvilligt efterkomme kravet. Siden har de anket påbuddet til Erhvervsankenævnet, hvor sagen nu venter på at blive afgjort.

På dagens forside af Berlingske Business retter det franske finanshus Exane BNP Paribas et nyt angreb mod Danske Bank. Konkret er finanshuset bekymret for, at Danske Bank har for mange penge bundet i datterselskabet Realkredit Danmark som sikkerhed for realkreditudlån, og at Danske Bank derfor kan få et problem, hvis de får brug for kapitalen. BNP Paribas vurderer, at Danske Bank koncernen mangler 30 mia. kr. for at have tilstrækkelig kapital i koncernen. Danske Bank afviser og henviser til, at de opfylder de gældende regler.

Men vi mangler at få klarhed over, hvordan erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) løbende nye og strammere krav til bankerne, herunder især de banker, der er udråbt som systemisk vigtige, vil udmønte sig. Danske Bank er systemisk vigtig, og derfor er det særligt vigtigt, at kravene sikrer, at Danske Bank i enhver situation kan svare enhver sit. Som Berlingske tidligere har afdækket, var Danske Bank i 2008 i så alvorlige problemer, at Nationalbanken oprettede et særligt nødberedskab, der med kort varsel kunne betale Danske Banks milliardstore lån i USA, hvis Danske Bank ikke selv havde kapital til at gøre det. Det var medvirkende til, at politikerne indførte de seneste stramninger.

Med andre ord: Hvis det undertippede norske landshold forventer stor modstand i aftenens landskamp mod Danmark, er det intet i forhold til den kamp, deres landsmand kæmper i Danske Bank.